Gennemsnitsmedicin vs. individuelt tilpasset behandling

En af årsagerne til uenigheden mellem "det officielle sundheds-Danmark" og alle os andre, er hvor fokus ligger. Er det gennemsnittet (og derved også laveste fællesnævner) der fokuseres på eller skal der ses nærmere på individdet?

Lad os tage et par af de omdiskuterede emner, for at illustrere hvordan forskellen i tilgang leder til uenigheder. Første eksempel: Gluten. Fakta er, at 1-5% af befolkningen i alle vestlige samfund lider af cøliaki i en eller anden grad. Har du cøliaki, så forårsager gluten masser af forskellige helbredsproblemer. Ikke blot uro og betændelse i mavetarmsystemet. Øget risiko for tyndtarmskræft, osteoporose, nerveskader, demens, depression, adfærds/udviklings/indlæringsforstyrrelser som autisme og ADHD, ledegigt og stofskifteforstyrrelser er også effekter af glutenindtag i cøliakiere. Men skal man nu sige til befolkningen som helhed, at de skal holde sig væk fra gluten, når 1-5% faktisk har cøliaki og der er alle disse problemer for cøliakiere? Hvis man ser meget overordnet på det, så er gluten ikke noget stort problem for samfundet som helhed. Det er jo ikke alle med depression, ledegigt, demens o.s.v. der har cøliaki.

Men på det individuelle plan, så er det jo en helt anden historie. For hvis man er en af de 1 til 5 ud af 100, der faktisk har cøliaki, virker gluten som en slags ren gift, der underminerer ens helbred. Skal der ikke tages højde for det? Er det ikke viden folk bør have? Især taget i betragtning at man herhjemme slet ikke får diagnosticeret alle med cøliaki. Så ja, der er mange folk hvis man ser på selve antallet, der døjer med fordøjelsesproblemer og det der er meget værre, hvor skurken er gluten.

Når nu man ikke får diagnosticeret alle dem med cøliaki (samt dem der reagerer på gluten dog uden at have klinisk cøliaki) i det etablerede sundhedsvæsen, er det vel kun godt, at nogle råber vagt i gevær, så der er mulighed for selv at overveje, om gluten skulle være medvirkende i ens helbredsproblemer. Der er i hvert fald en gruppe af mennesker, der har helbredsproblemer p.g.a. gluten og de fortjener muligheden for at gøre noget. Det er ikke uvidenskabeligt, selvom det er langt fra alle, der ikke tåler gluten.

Køkkenrevolution for hele familien

En lille detour fra hørfrø og fakta samt tankespind. Nu er min næste kogebog ved at være på trapperne. Den hedder Køkkenrevolution for hele familien. Jeg har skrevet den sammen med min meget fantastiske steddatter Telma Pil Jespersen. Hun er 13 år gammel og meget fantastisk i et køkken. Den er ude i slutningen af oktober eller til november. Bon appetit!

Mere om hørfrø, cadmium og cyanogene glykosider

Canada er det land i verden, hvor der produceres mest hørfrø. Jeg tænkte, at der nok burde være en person eller 3 i det land, der kunne udtale sig om hvorvidt der er problemer med hørfrø og cadmium samt cyanogene glycosider. Derfor har jeg haft grebet telefonen og ringet til både den Canadiske pendant til Fødevarestyrelsen og til The Canadian Flax Council, der er en industriorganisation for producenter af hørfrø.

Begge organisationer kunne meddele, at de ingen betænkeligheder havde m.h.t. hørfrø selv i store mængder hverken hvad angår cyanogene glycosider eller cadmium. Det er teoretiske problemer de har haft oppe at vende, men der er ikke noget at komme efter. Så må man jo selv vælge, hvem man vil lytte til…

Har også henvendt mig til Stephen Cunnane, der er en af verdens førende forskere i omega-3 fedtsyrer og til Lillian Yu Thompson, der har lavet en masse forskning i hørfrøs indvirkning på brystkræft og andre hormonelt betingede kræftformer, bl.a. studier hvor man har givet folk 40-50 gr. fintmalede hørfrø dagligt i længere perioder.

Skal nok opdatere med deres svar, lige så snart de er i hus pr. mail eller telefon.

Og nu vil jeg lave mig en smoothie med 2 hele spsk hørfrø, jeg kværner fint…

Usaglige kommentarer og oplysninger om hørfrø

Man skal åbenbart ikke sige for meget "anderledes" herhjemme, før der er ballade. Efter at have sat fokus på hørfrø, kommer modreaktionen nu både fra Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Før jeg kommer med mere detaljerede kommentarer, må jeg dog lufte en overordnet betragtning: De fleste af de udsagn og statements, disse to institutioner er kommet med om hørfrø her på det sidste, er desværre ikke rigtig veldokumenterede rent videnskabeligt. Det er nu en gang "interessant", at os fra Sundhedsrevolutionen, Kernesund familie, Vitalraadet m.fl. får skudt i tæerne, at vi ikke er videnskabelige nok og at der ikke er dokumentation for vores udtalelser og anbefalinger. Personligt ville jeg være flov over at bruge det argument, hvis jeg havde kommet med nogle de udmeldinger om hørfrø, der er kommet fra de to ovennævnte institutioner.

Fødevarestyrelsen

De fraråder på det kraftigste, at indtage hørfrø (og solsikkekerner) i større mængder. Hvorfor? Det er p.g.a. faren for cadmium og cyanogene glykosider (en forklaring kommer om et øjeblik). Det er ganske korrekt, at der kan forekomme større mængder cadmium i ikke-økologiske hørfrø og solsikkekerner. Sådan forholder det sig bare ikke med de økologiske. Og gad vide om det kunne have noget at gøre med, at der bruges og tidligere er brugt cadmium-holdige ingredienser i dyrkningen af ikke-økologiske hørfrø og solsikkekerner…

Hvad anbefaler vi? Økologiske varer! Hvorfor? Bl.a. fordi der ellers kan opstå problemer med ikke-økologiske fødevarer, der pludselig bliver usunde p.g.a. restindholdet af skadelige stoffer, der er brugt under dyrkningen.

Så er der historien om de cyanogene glykosider. Cyanid er blåsyre, et hyppigt anvendt mordvåben i Sherlock Holmes og Miss Marple noveller og romaner. Det er ganske rigtigt, at der er nogle forbindelser i overfladen af hørfrø, hvori der også indgår cyanid, altså cyanogene glykosider. Derfor navnet cyanoforbindelser. Bliver folk så blåsyreforgiftede, hvis de spiser større mængder hørfrø? Nej er svaret! Der er bl.a. lavet flere interventionsforsøg i forb. m. kræft, hvor deltagerne har fået 40-50 gr malede hørfrø hver dag i ugevis. Ingen problemer der. Sjovt nok så det også ud til, at de store mængder hørfrø havde en gavnlig effekt på væksten af prostatakræft i det ene studie og på nogle af de markører, man måler i forb. m. brystkræft i det andet studie. De videnskabsetiske kommiteer der skulle tage stilling til begge de omtalte forsøg, tog også stilling til om det skulle være farligt med hørfrøene p.g.a. de cyanogene glykosider. Svaret var nej. De tog også stilling til om der skulle være problemer med at spise 40-50 gr hørfrø dagligt i en længere periode og evt. problemer med cadmium.

Hvor finder man forresten også cyanogene glykosider? I abrikoskerner. Hvad bruger man til billig marcipan? Ikke mandler men abrikoskerner. Hvis man skulle være saglig fra Fødevarestyrelsens side, burde man nok advare mod marcipan. Hvor finder man ellers cyanogene glykosider? I skallen på mandler. Har der nogensinde været advarsler om/mod at spise større mængder mandler med skal på? Nej! Og der er også cyanogene glykosider i afgrøder af rosenfamilien, bl.a. æbler, kirsebær, blommer, ferskner, abrikoser og hindbær. Der er noget, der ikke hænger sammen i udmeldinger og argumentation.

Næste blog: Er hørfrø farligt m.h.t. brystkræft og andre hormonelle kræftformer p.g.a. indholdet af lignaner, der bl.a. er fytoøstrogener? (Og svaret er nej!)

Stress er også noget man kan spise

En kort detour fra kolesterol…igen! Det er jo ingen hemmelighed, at man kan få stress af forhold der ikke fungerer, søvnmangel, for mange opgaver, larm i nærmiljøet eller økonomiske bekymringer. Hvad mange måske ikke tænker over, er at man faktisk også kan spise stress sådan helt bogstaveligt talt.

Moderne industridyr lever en alt andet end behagelig tilværelse. Burhøns presses til at vokse hurtigere end de ville i det fri, bl.a. ved at manipulere deres døgncyklus, så der er kortere end 24 timer og (selvfølgelig), ved at overfodre dem. Grise bliver også udsat for fuldstændig uacceptable levevilkår, f.eks. bliver søer fikseret inden og efter fødsel. Nu er grise mere intelligente end hunde, nysgerrige og sociale. Helt op til 6 ugers fiksering uden mulighed for at følge deres sociale 0g moderinstinkter, uden mulighed for at bevæge sig, uden mulighed for at interagere med omgivelserne, ja det giver stress. (Tænk hvordan en hund eller huskat ville reagere, hvis den blev fikseret i blot et døgn.)

Den stress dyrene der lægger krop til vores industrielle animalske produkter oplever, kan også "høres" af din krop, når du spiser industrigrisen, burhønsene og æggene de har lagt, mælken fra den hårdt pressede malkeko o.s.v. Fænomenet kaldes for xenohormese. "Xeno" betyder fremmed eller udefra og "hormese" at det har med hormoner at gøre. Kort og godt: Din krop "hører" og reagerer på de stresssignaler, der er i kød, æg og mælk fra intensivt opdrættede dyr.

Og hvordan responderer ens krop på kronisk stress? Ja det er den sædvanlige smøre med fedme, depression, mindsket forbrænding, dårligere humør, mulighed for svagere knogler og alskens dårligdom. Så tænk lige over, hvad du spiser. Og ja, raffineret sukker og raffinerede kulhydrater, der får blodsukkeret til at stige meget hurtigt for at falde derefter, ja de afstedkommer altså også en stressrespons. Så fortjener din middag et "bon appetit" eller "bon dybt godnat"? Ja det kan du selv have indflydelse på, alt efter hvilke animalske produkter du vælger at spise og undgå.

Her lige abstrakten fra en banebrydende artikel om xenohormese og stress:

"Resource utilization may represent a central force driving evolution. A tight link between sensing energy availability and managing energy acquisition and utilization constitutes a common feature among all organisms. While such a link was likely adaptive during prehistoric evolution, modern lifestyles may decouple perceived cues from actual energy availability so as to promote obesity in humans. A particular illegitimate signal is chronic stress, which may shift body phenotype to suit a more conservative state of energy management. In prehistoric times, such a response likely aided survival during periods of low resource availability. However, new sources of chronic stress have emerged that bear little relationship to contextual energy, which is generally abundant in the modern world. In addition, modern techniques of husbandry and agriculture can produce stress in the food chain, such that food itself can act as an illegitimate signal of chronic stress. Obese livestock and unusual fat profiles in farmed fish, meat, and eggs may reflect stress phenotypes. Consumers of stressed foods may sense those signals--a phenomenon known as xenohormesis--and assume the stressed phenotype. This maladaptive process may promote obesity by erroneously biasing hosts towards caloric accumulation in the context of energy abundance. Regional tissue accumulation of fat may indicate local tissue stress. Atherosclerosis may result from stress signals that induce sympathetic bias and regional fat accumulation in vessel adventitia. Medications such as neuroleptics and foods such as diet drinks may generate illegitimate signals by mimicking molecules used for energy management. Implications for the prevention and treatment of dysfunctions related to these derangements are discussed. New strategies for manufacturing biologics by manipulating stress conditions or controlling fatty acid attachments to proteins are envisioned…"

Yun AJ, Lee PY, Doux JD. Are we eating more than we think? Illegitimate signaling and xenohormesis as participants in the pathogenesis of obesity.Med Hypotheses. 2006;67(1):36-40. Epub 2006 Jan 6.

www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16406352

Flere slags kolesterol…altså kolesterolpartikler

Så er det vist på tide at vende tilbage til kolesterolet. Sidst jeg havde fat i dette emne, var vi nået til LDL-partiklerne. LDL står for low-density-lipoprotein. Altså lipoproteiner med lav massefylde/tæthed. LDL-partikler dannes i leveren. "Byggematerialet" er resterne af tømte VLDL partikler og kolesterol, primært det der er dannet i leveren og tildels det man har spist prædannet i kosten. Husk dog at størstedelen af kolesterolet i de fleste folk er "hjemmelavet" i leveren og ikke noget, man har spist prædannet via æg, fløde, mælk, kød, skaldyr og fjerkræ.

LDL-partikler indeholder hovedsageligt kolesterol men også noget fedt. Jo højere en koncentration af kolesterol og derved mindre fedt, der er i LDL-partikler, desto højere massefylde får de.

LDL-partikler har til opgave at transportere kolesterol fra leveren og ud i kroppen til muskler, hjernen, huden, hormonelle kirtler (hvor det bruges til at danne steroidhormoner såsom testosteron, østrogen, progesteron, cortisol, pregnenolon og DHEA…dem tager vi i en anden blog). LDL-partikler er grundlæggende neutrale. Det er ikke sådan at LDL-partikler "forsøger" at blive et med dine blodårer, så der opstår åreforkalkning.

Men hvis miljøet i blodbanen er det rette (eller rettere sagt det forkerte), så kan LDL-partikler blive iltede og trænge ned i overfladen af arterierne (de blodårer der leder iltet blod ud til kroppens væv…åreforkalkning sker altid i arterier og ikke i vener, der er de blodårer, der bærer "afiltet" blod tilbage til lungerne). Hvis der f.eks. er meget oxidativt stress (altså det der svarer til ildebrand på celle- og molekyleplanet), så kan LDL-partiklerne blive iltede. Det øger risikoen for at de kan "medvirke" i åreforkalkning. Inflammation øger også risikoen for at LDL-partikler kan blive "fanget" i arteriernes overfladelag, så der kan opstå åreforkalkning. Størrelsen og tætheden af LDL-partikler har også en stor indvirkning på, om de er "farlige" eller ej.

Hvis man blodsukkerbomber sig selv, aktiveres forskellige mekanismer, der er med til at gøre LDL-partiklerne endnu mere "kanonkugleagtige" i den forstand, at de sidste mængder fedt transporteres ud af dem, hvorimod kolesterolkoncentrationen øges. Sidstnævnte sker bl.a. fordi insulin sætter gang i transporter af kolesterol ud af HDL-partikler over i LDL-partikler (læs mere om det i indlægget om HDL-partikler senere).

Jo mere "kanonkugleagtige" LDL-partikler er (altså jo højere massefylde de har, fordi mængden af kolesterol, der kan pakkes meget tæt, øges), desto mere skadelige er de. Især små LDL-partikler med høj massefylde (altså dem der er som små kanonkugler helt proppet med kolesterol). De er så små, at de nemmere kan "smutte gennem evt. åbninger" i karvæggen og ned i de underliggende lag, hvorefter al balladen opstår. Især hvis de først er iltede, er LDL-partiklerne farlige hvad angår åreforkalkning.

Hørfrø, fytoøstrogener og prostatacancer

Når vi nu er i det kontroversielle hjørne: Hørfrø kan have en gavnlig effekt på prostatacancer? Der er nu lavet et par pilotforsøg og små studier, hvor mænd med prostatacancer fik masser af hørfrø (ca. 30 gr dag) i ugerne eller månederne op til operationer for canceren. Samtidig blev de sat på en kost med mindre mættet fedt, flere grøntsager og flere fuldkornsprodukter. Effekten af hørfrø samt en mere fornuftig kost var ikke at kimse af: En klar forbedring af prostatacanceren eller i hvert fald nogle af de markører, man bruger til at diagnosticere prostatacancer samt evaluere, hvor slem den er.

Læs mere her.

I et andet studie blev mænd, der skulle have checket deres prostata p.g.a. formodning og prostatacancer, sat til at spise en tilsvarende kost i 6 måneder. Effekten var meget lig den, i det ovennævnte studie fra 2001.

Læs mere her.

Det giver jo stof til eftertanke, at alt fra uger til måneder med et lavere indtag af "moderne" fedt og 30 gr hørfrøolie, virkede så "godt".

En meget interessant pointe her er, at indtaget af fytoøstrogener (plantestoffer der kan mindre om østrogen i struktur og tildels virkning) pludselig steg markant. Kræftens Bekæmpelse advarer ellers mod, at man pludselig øger sit indtag af fytoøstrogener, hvis man normalt ikke får mange. Deres mening, som jeg på ingen måde kan tilslutte mig, er at man kan få en negativ virkning af naturligt forekommende fytoøstrogener, hvis man normalt ikke får nogle. Hvis kroppen ikke er "vant" til fytoøstrogener, så kan de virke som en vækstfaktor for kønshormonfølsomme kræftceller fremfor at forhindre det "rigtige" østrogen i at komme til at overstimulere disse. Faktisk har to af mine klienter været til foredrag, hvor en forsker i brystkræft sagde, at stigningen i brystkræft nok kunne forklares ved, at folk fik flere fytoøstrogener i grøntsager og økologiske mejeriprodukter (de er i græsset og urterne køerne spiser). Yeah right! Not!