søndag den 23. december 2007

Sommer og sol

Så er jeg hjemme igen efter en tiltrængt uges ferie med sol, motion, dykning og masser af fisk på Club La Santa. Batterierne er genopladede og der er fyldt op i tanken. Men hvad er det egentlig, der sker, når man er i solen? Hvordan er det nu, at batterierne bliver genopladede? Hvorfor gør det så stor en forskel om man får sommer og sol eller vinter og kulde?
Hvordan kan det f.eks. være, at kræftpatienter der får diagnosen om sommeren, generelt lever længere og har mindre aggressive forløb end dem, der får diagnosen om vinteren? Hvordan kan det være, at flere får diagnosticeret sclerose i vinterhalvåret end i sommerhalvåret? (P.S. De her tendenser gælder kun for folk, der laver nord på eller syd på…ikke i Spanien, men f.eks. det sydlige Australien eller i det sydlige Argentina, hvor de også er langt fra ækvator. Folk der lever nær ækvator oplever jo ikke samme udsving i solmængden og varme).
Solen er selvfølgelig det indlysende svar, men hvad er det solen gør? Når huden rammes af ultraviolette stråler fra solen, sætter det gang i vores egenproduktion af D-vitamin. En halv times solbadning om sommeren eller nær ækvator, får din krop til at producere 10.000-20.000 enheder D-vitamin. Det er en mængde der vil noget. Faktisk langt mere end du nogensinde kan spise dig til gennem maden. (Mere om hvor meget D-vitamin du har brug for i næste blog.)
Hvad er det så D-vitamin kan? Det med D-vitamin, knogler og kalk har du nok allerede hørt om. Men knogler er blot en flig af D-vitamins “ansvarsområder”. D-vitamin bruges til at lave nogle forskellige signalstoffer, der ikke blot spiller en rolle i optaget af kalk og knoglestyrke. De selvsamme signalstoffer lavet ud fra D-vitamin viser sig også at spille mange andre roller.
De er vigtige i immunforsvaret. De øger produktionen af nogle forsvarsstoffer, der bl.a. dræber og hæmmer visse typer bakterier og vira. Selvsamme signalstoffer bruges både til at sætte gang i og stoppe immunreaktioner. Altså betændelse. Det er ganske smart, at kunne tænde og slukke for immunreaktioner, når der er brug for det.
De er vigtige for hjernen. Flere hjernecentre er smækfyldte med receptorer for D-vitamin. Man ved bl.a. at D-vitamin spiller en rolle i forhold til udvikling af hjernen og depression.
De er vigtige i forhold til kræft. Der er efterhånden ret megen forskning, der viser en klar sammenhæng mellem højere mængder D-vitamin i blodet og en lavere forekomst af flere af de meste dræbende kræftformer, såsom prostata-, bryst-, tyktarms- og lungekræft.
D-vitamin er vigtigt for musklerne. For lidt D-vitamin giver muskelsvaghed og -smerter.
D-vitamin ser ud til at mindske risikoen for autoimmunsygdomme. I et finsk studie mindskede et stort indtag af D-vitamin blandt gravide kvinder risikoen for type I diabetes blandt deres børn med 50%!
Så D-vitamin er helt grundlæggende vigtigt for kroppen, på samme måde som vi også har brug for omega-3 fedtsyrer, på samme måde som vi har brug for at trække vejret. Derfor skal vi have nok. Og det bedre at få mere, end lige nok til at ens knogler falder fra hinanden. Teknisk set kan man også få nok luft, selvom man ånder gennem et sugerør. Men det er ikke den ideelle mængde luft. Det samme gælder D-vitamin. Det gennemsnitlige indtag og de gennemsnitlige blodkoncentrationer forhindre måske nok akut knoglskørhed, men de er meget langt fra ideelle. Den anbefalede dagligt tilførsel af D-vitamin er 5 µg, hvilket er lige med 200 internationale enheder (IE). Det er lidt som at ånde gennem et sugerør: Du overlever, men fedt er det ikke…
Læs mere om D-vitamin her:
KH,

Umahro,
Sundhedsrevolutionen

Næste gang: Mere om D-vitamin. Hvor meget har du brug for? Hvordan får du nok D-vitamin? Hvad med D-vitamin og solbadning og hudkræft?

torsdag den 6. december 2007

Maden taler til dig

Mad er information! Så når du spiser, får du ikke bare kalorier og næringsstoffer. Du kommunikerer også med din krop. Du vælger selv, om det er en kærlig samtale – måske smooth talker du ligefrem din krop med lystige ord – eller om du vil skændes og diskutere med din krop. Det er et spørgsmål om, hvad du spiser. For mad kan være en kindkys til din krop, eller en fuckfinger lige i ansigtet akkompagneret af gloser så grove, at sproget i det meste danske hip hop til sammenligning lyder som drengekoret fra Vatikanet. Hvis du tiltaler din krop på den måde, og medfulgt af grov gestikulering, så vender kroppen ikke den anden kind til. Nej, så knurrer den og svarer igen med alle mulige svinkeærinder, såsom voksende fedtceller, den slipper kontrollen med cancercellerne liggende i dvale, den lader din karvægge lege med kolesterolpartikler med åreforkalkning som resultat, den gider ikke at vedligeholde ledbrusken eller hjernecellerne. Den siger fuck dig selv! Sådan et forhold er nedslidende, så mange år med dårlig mad, leder selvfølgelig til sygdom.
Så husk at tænke kærligt, når du vælger din mad. Din krop ser vildlaks, fennikel, vaniljepulver, vindruer, rødvin (med måde), fuldkornsspelt, ekstra jomfruolivenolie, rosmaring og den slags som den flotteste buket roser adfulgt af et gavekort til et luksusspa. Den slags kvitterer den selvfølgelig for med ren velvære, sundhed og overskud.

KH,

Umahro
www.sundhedsrevolutionen.dk

Smag på maden så kan du lide den

Så er det tid til min første korte blog. Egentlig burde jeg gøre hvad jeg prædiker og sove, men har også et natteravnsgen.
Der har været en del fokus i pressen på det faktum, at man ikke umiddelbart kan lide smagen af nye fødevarer. Jeg vil påstå, man ikke altid "forstår" smagen af nye fødevarer, når man smager dem første gang. Det at smage og spise, er lidt som med at læse og skrive. Man skal lære det basale, før man kan gå videre. Hvad angår mad og spisning, vil det sige, at man bliver nød til at lære de forskellige smagsnuancer og råvarer at kende, før man kan komponere smagssymfonier. Nye fødevarer skal man altså have lov til at smage nogle gange, før man egentlig registrerer smagen. Indtil da, så kan man ikke tillade sig, at sige eller mene, at man ikke kan lide noget.
Det er en ganske naturlig forsvarsmekanisme, at kroppen siger "ud igen" til ting, hvis smag man ikke umiddelbart kan genkende. Det har jo været meget smart, da vi var hulemænd og -kvinder, og huleungerne spiste diverse vilde vækster. Ret mange vilde planter og afgrøder, er mere eller mindre giftige. Så kroppen har automatisk sagt "ellers tak", med mindre man blev præsenteret for det mange gange, af ens forældre. Hvis de blev ved med at give det til en, måtte det jo være, fordi de havde fundet ud af, at det ikke var giftigt.
Så efter helt op til 10 ganges "prøvesmagning", forstår kroppen pludselig, smagen af broccoli, grønkål, grøn peber, havkat eller hvad det nu drejer sig om. Husk det, næste gang du eller en der står dig nær (barn, søskende, partner, ven eller kollega) ikke vil have grøntsager eller andet godt, fordi de smager "forkert" eller dårligt.
Det korte af det lange: Smag på nye fødevarer og retter mere end en gang. Faktisk skal du smage ting 8-10 gange, før du fuldt ud forstår og "fatter" smagen. Så kan du begynde at danne dig en mening om, hvorvidt du kan lide maden eller ej.
Gå ud i dit køkken og start en Køkkenrevolution…eller fortsæt med din køkkenrevolution, du allerede har startet.

KH,

Umahro
www.sundhedsrevolutionen.dk