Flere slags kolesterol…altså kolesterolpartikler

Så er det vist på tide at vende tilbage til kolesterolet. Sidst jeg havde fat i dette emne, var vi nået til LDL-partiklerne. LDL står for low-density-lipoprotein. Altså lipoproteiner med lav massefylde/tæthed. LDL-partikler dannes i leveren. "Byggematerialet" er resterne af tømte VLDL partikler og kolesterol, primært det der er dannet i leveren og tildels det man har spist prædannet i kosten. Husk dog at størstedelen af kolesterolet i de fleste folk er "hjemmelavet" i leveren og ikke noget, man har spist prædannet via æg, fløde, mælk, kød, skaldyr og fjerkræ.

LDL-partikler indeholder hovedsageligt kolesterol men også noget fedt. Jo højere en koncentration af kolesterol og derved mindre fedt, der er i LDL-partikler, desto højere massefylde får de.

LDL-partikler har til opgave at transportere kolesterol fra leveren og ud i kroppen til muskler, hjernen, huden, hormonelle kirtler (hvor det bruges til at danne steroidhormoner såsom testosteron, østrogen, progesteron, cortisol, pregnenolon og DHEA…dem tager vi i en anden blog). LDL-partikler er grundlæggende neutrale. Det er ikke sådan at LDL-partikler "forsøger" at blive et med dine blodårer, så der opstår åreforkalkning.

Men hvis miljøet i blodbanen er det rette (eller rettere sagt det forkerte), så kan LDL-partikler blive iltede og trænge ned i overfladen af arterierne (de blodårer der leder iltet blod ud til kroppens væv…åreforkalkning sker altid i arterier og ikke i vener, der er de blodårer, der bærer "afiltet" blod tilbage til lungerne). Hvis der f.eks. er meget oxidativt stress (altså det der svarer til ildebrand på celle- og molekyleplanet), så kan LDL-partiklerne blive iltede. Det øger risikoen for at de kan "medvirke" i åreforkalkning. Inflammation øger også risikoen for at LDL-partikler kan blive "fanget" i arteriernes overfladelag, så der kan opstå åreforkalkning. Størrelsen og tætheden af LDL-partikler har også en stor indvirkning på, om de er "farlige" eller ej.

Hvis man blodsukkerbomber sig selv, aktiveres forskellige mekanismer, der er med til at gøre LDL-partiklerne endnu mere "kanonkugleagtige" i den forstand, at de sidste mængder fedt transporteres ud af dem, hvorimod kolesterolkoncentrationen øges. Sidstnævnte sker bl.a. fordi insulin sætter gang i transporter af kolesterol ud af HDL-partikler over i LDL-partikler (læs mere om det i indlægget om HDL-partikler senere).

Jo mere "kanonkugleagtige" LDL-partikler er (altså jo højere massefylde de har, fordi mængden af kolesterol, der kan pakkes meget tæt, øges), desto mere skadelige er de. Især små LDL-partikler med høj massefylde (altså dem der er som små kanonkugler helt proppet med kolesterol). De er så små, at de nemmere kan "smutte gennem evt. åbninger" i karvæggen og ned i de underliggende lag, hvorefter al balladen opstår. Især hvis de først er iltede, er LDL-partiklerne farlige hvad angår åreforkalkning.

Hørfrø, fytoøstrogener og prostatacancer

Når vi nu er i det kontroversielle hjørne: Hørfrø kan have en gavnlig effekt på prostatacancer? Der er nu lavet et par pilotforsøg og små studier, hvor mænd med prostatacancer fik masser af hørfrø (ca. 30 gr dag) i ugerne eller månederne op til operationer for canceren. Samtidig blev de sat på en kost med mindre mættet fedt, flere grøntsager og flere fuldkornsprodukter. Effekten af hørfrø samt en mere fornuftig kost var ikke at kimse af: En klar forbedring af prostatacanceren eller i hvert fald nogle af de markører, man bruger til at diagnosticere prostatacancer samt evaluere, hvor slem den er.

Læs mere her.

I et andet studie blev mænd, der skulle have checket deres prostata p.g.a. formodning og prostatacancer, sat til at spise en tilsvarende kost i 6 måneder. Effekten var meget lig den, i det ovennævnte studie fra 2001.

Læs mere her.

Det giver jo stof til eftertanke, at alt fra uger til måneder med et lavere indtag af "moderne" fedt og 30 gr hørfrøolie, virkede så "godt".

En meget interessant pointe her er, at indtaget af fytoøstrogener (plantestoffer der kan mindre om østrogen i struktur og tildels virkning) pludselig steg markant. Kræftens Bekæmpelse advarer ellers mod, at man pludselig øger sit indtag af fytoøstrogener, hvis man normalt ikke får mange. Deres mening, som jeg på ingen måde kan tilslutte mig, er at man kan få en negativ virkning af naturligt forekommende fytoøstrogener, hvis man normalt ikke får nogle. Hvis kroppen ikke er "vant" til fytoøstrogener, så kan de virke som en vækstfaktor for kønshormonfølsomme kræftceller fremfor at forhindre det "rigtige" østrogen i at komme til at overstimulere disse. Faktisk har to af mine klienter været til foredrag, hvor en forsker i brystkræft sagde, at stigningen i brystkræft nok kunne forklares ved, at folk fik flere fytoøstrogener i grøntsager og økologiske mejeriprodukter (de er i græsset og urterne køerne spiser). Yeah right! Not!