onsdag den 26. marts 2008

Kviksølv, amalgamfyldninger og helbredsproblemer

Flere har kommenteret, at det giver ekstra år på bagen i testen for biologisk alder, hvis man har amalgamfyldninger. Det kan de ikke forene sig med, for man bruger jo amalgamfyldninger og der kommer ingen advarsler fra officiel side. Hvorfor siger vi det?
Der hersker ingen tvivl om at kviksølv er giftigt; listen over kviksølvs skadevirkninger, både på kort og længere sigt.,er uendelig lang. Der er jo ingen tvivl om, at amalgamfyldninger indeholder kviksølv. Ej heller at noget af dette kviksølv frigives. Der er også enighed om, at de mængder kviksølv, vi bliver eksponeret overfor via miljøet, er problematiske i forhold til neurologisk udvikling og muligvis også blodtryk. Lad os så sammenligne kviksølv eksponering fra forskellige kilder. Her er et estimat af daglig eksponering fra WHO, fra en rapport i 1991.

Amalgamfyldninger i en gennemsnitslig person i industrialiserede samfund: 3-17 µg, 10 µg i gennemsnit
Mad (fisk m.m.): 2,3 µg
Miljø (luft, drikkevand): 0,3 µg

Så amalgamfyldninger udgør den største enkelte kilde til kviksølv i moderne samfund. Det i sig selv burde være nok til at udfase amalgamfyldninger med det samme. Og ja, amalgamfyldninger er et problem og de ælder altså din krop.

Her er en video af en gammel amalgamfyldning, der afgiver kviksølvdampe.
Her er en video af effekten af kviksølv på nerveceller. Og de mængder af kviksølv nervecellerne udsættes for kan også forekomme i kroppen hvis man har nok amalgamfyldninger.

The International Academy of Oral Medicine and Toxicology

IAOMT er en sammenslutning af læger og tandlæger, der er alt andet end glade for amalgamfyldninger, fordi de frigiver kviksølv og dette giver helbredsproblemer. De har skrevet et whitepaper om amalgamfyldninger, kviksølv og amalgamfyldningers indvirkning på helbreddet. Det kan hentes her.

En detour fra kolesterol til biologisk alder

Thorbjörg, der er den anden halvdel af Sundhedsrevolutionen og min kæreste, har skabt debat på Politikens hjemmeside. Tjek publicerede testen for biologisk alder fra hendes nye bog 10 år yngre på 10 uger online. En del folk har testet sig selv og langt fra alle er glade for resultaterne. Debatten har kørt med masser af kritik af testen og rådene fra bogen og de råd, vi giver i al almindelighed i Sundhedsrevolutionen. Den slags kan en diskussionlysten ung mand som jeg, jo ikke lade ligge. Desværre har jeg gevaldige problemer med at få debatforummet til at virke, så nu kommenterer jeg her i min egen blog, da jeg godt kan få lavet et link til diskussionen på Politikens website.

Nogle af de forskellige "slags" kolesterol

Tilbage til kolesterolet. Det bliver en smule kompliceret, når vi begynder at se på kolesteroltyperne. Eller rettere sagt, de forskellige lipoproteinpartikler, der indeholder kolesterol og fedtstoffer.

Chylomikroner
Chylomikroner dannes af de lipider (fedtstoffer, kolesterol og plantesteroler) der optages fra mavetarmsystemet. Så det første fedt og kolesterol, der kommer ud i blodbanen, er det vi optager direkte fra fordøjelsen. Derfor afgøres sammensætningen af fedt og kolesterol i blodet efter måltiderne primært af, hvad man har spist. En interessant observation er, at omega-3 fedtsyrer – både den vegetabilske alfa-linolensyre i hørfrø, hørfrøolie, valnødder, valnøddeolier, rapsolie, og tildels animalske produkter hvis dyrerne spiser græs, samt de langkædede omega-3 fedtsyrer i fisk, fiskeolier og levertran – virker beskyttende på hjertekarsystemet allerede, når de kommer ud i chylomikronerne. Nogle fedtstoffer, blandt andet de typer mættet fedt man finder i større mængder i moderne industridyr, har en negativ indvirkning på blodårerne. Er der omega-3 fedtsyrer i omløb samtidig, så forhindrer de denne negative indvirkning på blodårerne, hvor de ellers bliver mindre fleksible og mere "stive", hvilket leder til mindsket blodgennemstrømning og højere blodtryk. Så et godt råd er altid at få nogle omega-3 fedtsyrer i måltidet, så de kan beskyttede dine blodårer, når lipiderne fra måltidet optages fra mavetarmsystemet og sendes i omløb.
NB: Når man laver blodprøver, hvor man måler kolesteroltal og triglycerider, er det taget fastende. Derfor er det ikke indholdet af kolesterol og fedt, der er optaget direkte fra måltidet, man måler. Altså er de blodprøver man får taget og som der bliver refereret til ikke målinger af den kolesterol og fedt, der ryger ud i systemet lige efter måltiderne.

VLDL
VLDL står som sagt for very-low-density lipoproteins. Altså lipoproteiner med meget lav massefylde/tæthed. VLDL partikler dannes i leveren udfra resterne af chylomikroner, der er blevet "tømt", enten mens de cirkulerede rundt i blodbanen, eller når de er nået frem til leveren. Chylomikronresterne fyldes med noget kolesterol, men primært fedt. Fedtet der fyldes i VLDL-partiklerne er primært det, der er dannet i leveren. Og hvad for noget fedt dannes der i leveren? Det kommer an på kosten. Hvis man "blodsukkerbomber" sig selv, så laver leveren betragtelige mængder måttet fedt af noget af blodsukkeret. Voksne mennesker kan danne op til 20 gr mættet fedt i døgnet på denne konto. Det ryger fluks med i VLDL-partiklerne. Så hvis blodsukkerbelastningen bliver for høj – og det er jo en nem sag hvis man spiser raffineret sukker og raffinerede kulhydrater…især samtidig med, at man er fysisk inaktiv – ja så kommer der simpelthen mere fedt og flere VLDL-partikler.
Hvis blodsukkerbelastningen derimod er lav, så kan der fyldes mono- og flerumættede fedtsyrer i VLDL-partiklerne. Dog er mængderne ikke de samme, som hvis der dannes masser af mættet fedt i leveren p.g.a. en alt for stor tilførsel af blodsukker. Så ved at sænke blodsukkerbelastningen og samtidig spise nogle "bedre" fedtstoffer (flere omega-3 fedtsyrer, moderate mængder omega-6 fedtsyrer og monoumættede fedtsyrer), kan man både sænke mængden af VLDL-partikler og få en bedre og øjensynligt sundere sammensætning af det fedt, der bliver sendt afsted fra leveren i disse. Det er jo ganske smart.
Det er derfor, at blodsukkerbelastningen spiller den klart største rolle m.h.t. mængden af triglycerider i blodbanen (altså dem man måler i blodprøver). En høj glykemisk belastning (altså høj blodsukkerbelastning) giver en meget høj produktion af triglycerider og frigivelse af VLDL-partikler.
Fedtstofferne der pakkes i VLDL-partiklerne er i det man kalder for triglyderid form. D.v.s. at 3 fedtsyrer (uanset om hvilke enkelte fedtsyrer der er tale om) er lænkede til et glycerol molekyle, der virker som en slags "rygrad". Her er et billed af en triglycerid. De tre lange "kæder" der stikker ud til højre er det 3 fedtsyrer (i dette tilfælde palmesyre øverst, oliesyre i midten og alfa-linolensyre i bunden). "Pinden" (H2C-HC-H2C) til venstre er glycerol-"rygraden".
Så når man taler om triglycerider i blodprøver, så er det triglyceriderne i VLDL-partiklerne, man har målt. Det korrekte ville være at måle mængden af VLDL-partikler i stedet, hvilket man også er begyndt på i udlandet, men desværre ikke herhjemme.

IDL
IDL står for intermediate-density lipoproteins. Altså lipoproteiner med medium massefylde/tæthed. IDL-partiklerne er resterne af VLDL-partiklerne efter de er blevet tømt for triglycerider, mens de cirkulerer rundt i blodbanen. De indeholder de rester af kolesterol, der jo var lidt af i VLDL-partiklerne, da de blev "frigivet" af leveren.

Vi mangler stadigvæk at se på LDL- og HDL-partikler. Ydermere noget kaldet lipoprotein (a), der forkortes om Lp(a), på hvordan de forskellige typer lipoproteiner også kan have forskellig størrelse og på de proteiner, der sidder i overfladen på lipoproteinpartiklerne. Det følger i senere blogs, nok afbrudt af kommentarer til den løbende debat i pressen om os, 10 år yngre på 10 uger, Kernesund familie og kosttilskud.