mandag den 5. maj 2008

Så E-vitamin er farligt…

I den verserende debat, bliver vore "uenige venner" ved med at henvise til, at E-vitamin er farligt i større doser. Vi er jo en helt anden mening, nemlig den at E-vitamin i doser udover ADT (anbefalet daglig tilførsel), faktisk kan være ganske fornuftigt. Lad os gå lidt på opdagelse i forskningen.
For et par år siden, blev en ret stor undersøgelse hvor omkring 40.000 kvinder fik 600 IE (internationale enheder) E-vitamin hver 2. dag afsluttet. I analysen af samtlige deltagende kvinder, kunne man ikke se nogen statistisk signifikant beskyttende effekt. Men, i en re-analyse af studiet, viste det sig at kvinder over 45 faktisk fik en gavnlig effekt. Jo ældre de var, desto større beskyttende effekt var der af E-vitamin tilskuddene m.h.t. at mindske antallet af dødsfald p.g.a. hjertekarsygdom. Kvinder over 65 havde en 49% reduktion i antallet af dødsfald forårsaget af hjertekarsygdom, hvis de fik 600 IE E-vitamin hver 2. dag. Medierne bragte historien om at E-vitamin ikke virkede forebyggende på hjertekarsygdom og deraf øget dødelighed, men sprang let og elegant henover det faktum, at E-vitamin faktisk havde en beskyttende effekt i den gruppe kvinder, der havde den største risiko for hjertekarsygdom. Det er jo velkendt at kvinders risiko for hjertekarsygdom stiger markant omkring menopause (årgangsalderen). Så i lige præcis den undergruppe af kvinder i studiet, der havde den største risiko for hjertekarsygdom, ja så var der en beskyttende effekt.

Lee IM, Cook NR, Gaziano JM, et al. Vitamin E in the primary prevention of cardiovascular disease and cancer: the Women's Health Study: a randomized controlled trial. JAMA 2005;294:56–65.[Abstract/Free Full Text]

Apropos sikkerhed, så lad mig lige citere en rapport fra 2006 fra en state-of-the-art-of-knowledge konference om kosttilskud, der blev udarbejdet på vegne af National Institutes of Health (NIH) i USA i forbindelse med en konference om mikronæringsstoffer og sundhed:

"…[data] along with consideration of biological plausibility, we find no convincing evidence to suggest vitamin E supplement use increases the risk of death…"

NIH State-of-the-Science Conference on Multivitamin/Mineral Supplements and Chronic Disease Prevention. May 15-17, 2006. NIH Web Site. Avaiable at: http://consensus.nih.gov/2006/2006MultivitaminMineralSOS028html.htm

og

Huang HY et. al. Multivitamin/mineral supplements and prevention of chronic disease. Evidence report technology assessment n0. 139. (Prepared by The Johns Hopkins University Evidence-Based Practice Center under Contract No. 290-02-0018.). AHRQ Publication No. 06-E012. Agency for Healthcare Research and Quality, Rockville, MD, May 2006.