Tilbage til kolesterolet. Det bliver en smule kompliceret, når vi begynder at se på kolesteroltyperne. Eller rettere sagt, de forskellige lipoproteinpartikler, der indeholder kolesterol og fedtstoffer.
Chylomikroner dannes af de lipider (fedtstoffer, kolesterol og plantesteroler) der optages fra mavetarmsystemet. Så det første fedt og kolesterol, der kommer ud i blodbanen, er det vi optager direkte fra fordøjelsen. Derfor afgøres sammensætningen af fedt og kolesterol i blodet efter måltiderne primært af, hvad man har spist. En interessant observation er, at omega-3 fedtsyrer – både den vegetabilske alfa-linolensyre i hørfrø, hørfrøolie, valnødder, valnøddeolier, rapsolie, og tildels animalske produkter hvis dyrerne spiser græs, samt de langkædede omega-3 fedtsyrer i fisk, fiskeolier og levertran – virker beskyttende på hjertekarsystemet allerede, når de kommer ud i chylomikronerne. Nogle fedtstoffer, blandt andet de typer mættet fedt man finder i større mængder i moderne industridyr, har en negativ indvirkning på blodårerne. Er der omega-3 fedtsyrer i omløb samtidig, så forhindrer de denne negative indvirkning på blodårerne, hvor de ellers bliver mindre fleksible og mere "stive", hvilket leder til mindsket blodgennemstrømning og højere blodtryk. Så et godt råd er altid at få nogle omega-3 fedtsyrer i måltidet, så de kan beskyttede dine blodårer, når lipiderne fra måltidet optages fra mavetarmsystemet og sendes i omløb.
NB: Når man laver blodprøver, hvor man måler kolesteroltal og triglycerider, er det taget fastende. Derfor er det ikke indholdet af kolesterol og fedt, der er optaget direkte fra måltidet, man måler. Altså er de blodprøver man får taget og som der bliver refereret til ikke målinger af den kolesterol og fedt, der ryger ud i systemet lige efter måltiderne.
VLDL
VLDL står som sagt for very-low-density lipoproteins. Altså lipoproteiner med meget lav massefylde/tæthed. VLDL partikler dannes i leveren udfra resterne af chylomikroner, der er blevet "tømt", enten mens de cirkulerede rundt i blodbanen, eller når de er nået frem til leveren. Chylomikronresterne fyldes med noget kolesterol, men primært fedt. Fedtet der fyldes i VLDL-partiklerne er primært det, der er dannet i leveren. Og hvad for noget fedt dannes der i leveren? Det kommer an på kosten. Hvis man "blodsukkerbomber" sig selv, så laver leveren betragtelige mængder måttet fedt af noget af blodsukkeret. Voksne mennesker kan danne op til 20 gr mættet fedt i døgnet på denne konto. Det ryger fluks med i VLDL-partiklerne. Så hvis blodsukkerbelastningen bliver for høj – og det er jo en nem sag hvis man spiser raffineret sukker og raffinerede kulhydrater…især samtidig med, at man er fysisk inaktiv – ja så kommer der simpelthen mere fedt og flere VLDL-partikler.
Hvis blodsukkerbelastningen derimod er lav, så kan der fyldes mono- og flerumættede fedtsyrer i VLDL-partiklerne. Dog er mængderne ikke de samme, som hvis der dannes masser af mættet fedt i leveren p.g.a. en alt for stor tilførsel af blodsukker. Så ved at sænke blodsukkerbelastningen og samtidig spise nogle "bedre" fedtstoffer (flere omega-3 fedtsyrer, moderate mængder omega-6 fedtsyrer og monoumættede fedtsyrer), kan man både sænke mængden af VLDL-partikler og få en bedre og øjensynligt sundere sammensætning af det fedt, der bliver sendt afsted fra leveren i disse. Det er jo ganske smart.
Det er derfor, at blodsukkerbelastningen spiller den klart største rolle m.h.t. mængden af triglycerider i blodbanen (altså dem man måler i blodprøver). En høj glykemisk belastning (altså høj blodsukkerbelastning) giver en meget høj produktion af triglycerider og frigivelse af VLDL-partikler.
Fedtstofferne der pakkes i VLDL-partiklerne er i det man kalder for triglyderid form. D.v.s. at 3 fedtsyrer (uanset om hvilke enkelte fedtsyrer der er tale om) er lænkede til et glycerol molekyle, der virker som en slags "rygrad". Her er et billed af en triglycerid. De tre lange "kæder" der stikker ud til højre er det 3 fedtsyrer (i dette tilfælde palmesyre øverst, oliesyre i midten og alfa-linolensyre i bunden). "Pinden" (H2C-HC-H2C) til venstre er glycerol-"rygraden".
Så når man taler om triglycerider i blodprøver, så er det triglyceriderne i VLDL-partiklerne, man har målt. Det korrekte ville være at måle mængden af VLDL-partikler i stedet, hvilket man også er begyndt på i udlandet, men desværre ikke herhjemme.
IDL
IDL står for intermediate-density lipoproteins. Altså lipoproteiner med medium massefylde/tæthed. IDL-partiklerne er resterne af VLDL-partiklerne efter de er blevet tømt for triglycerider, mens de cirkulerer rundt i blodbanen. De indeholder de rester af kolesterol, der jo var lidt af i VLDL-partiklerne, da de blev "frigivet" af leveren.
Vi mangler stadigvæk at se på LDL- og HDL-partikler. Ydermere noget kaldet lipoprotein (a), der forkortes om Lp(a), på hvordan de forskellige typer lipoproteiner også kan have forskellig størrelse og på de proteiner, der sidder i overfladen på lipoproteinpartiklerne. Det følger i senere blogs, nok afbrudt af kommentarer til den løbende debat i pressen om os, 10 år yngre på 10 uger, Kernesund familie og kosttilskud.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar