10 år yngre eller 10 år ældre…det kommer an på hvem du er

Jeg kan godt forholde mig til, at Arne Astrup og visse andre af de "officielle" ernæringseksperter der er gået i flæsket på 10 år yngre på 10 uger, siger bogen gør folk 10 år ældre. Det skal bare lige præciseres hvem der bliver 10 år ældre. Det gør dem, der får kaffen galt i halsen af bogen…højst sandsynligvis p.g.a. stress over, at nogen vælger at komme med råd om kost, ernæring og livsstil, der er anderledes og i nogle tilfælde direkte modsiger, hvad de har sagt i lang tid. Og når vi så også har stor succes med det. Ja det forårsager jo stress at bliver overhalet indenom. Kort og godt: Til dem der har fået kaffen galt i halsen, vil vi anbefale en dug på bordet og en hagesmæk, for der kommer flere bøger og råd, I nok heller ikke er helt enige i.

Men bare rolig, hvis du ikke føler din position eller dine kostråd bliver truet, så kan du finde guldkorn i bøgerne fra Sundhedsrevolutionen og Kernesund familie, for ikke at tale om bøgerne om kost og sundhed fra Anette Harbech Olesen, Anne-Catherine Færgemann, Betinna Borg, Birgitte Nymann m.fl. Og så er sandsynligheden for at bliver 10 år yngre eller leve 10 år ældre i en meget mere velfungerende krop store.

Så E-vitamin er farligt…

I den verserende debat, bliver vore "uenige venner" ved med at henvise til, at E-vitamin er farligt i større doser. Vi er jo en helt anden mening, nemlig den at E-vitamin i doser udover ADT (anbefalet daglig tilførsel), faktisk kan være ganske fornuftigt. Lad os gå lidt på opdagelse i forskningen.

For et par år siden, blev en ret stor undersøgelse hvor omkring 40.000 kvinder fik 600 IE (internationale enheder) E-vitamin hver 2. dag afsluttet. I analysen af samtlige deltagende kvinder, kunne man ikke se nogen statistisk signifikant beskyttende effekt. Men, i en re-analyse af studiet, viste det sig at kvinder over 45 faktisk fik en gavnlig effekt. Jo ældre de var, desto større beskyttende effekt var der af E-vitamin tilskuddene m.h.t. at mindske antallet af dødsfald p.g.a. hjertekarsygdom. Kvinder over 65 havde en 49% reduktion i antallet af dødsfald forårsaget af hjertekarsygdom, hvis de fik 600 IE E-vitamin hver 2. dag. Medierne bragte historien om at E-vitamin ikke virkede forebyggende på hjertekarsygdom og deraf øget dødelighed, men sprang let og elegant henover det faktum, at E-vitamin faktisk havde en beskyttende effekt i den gruppe kvinder, der havde den største risiko for hjertekarsygdom. Det er jo velkendt at kvinders risiko for hjertekarsygdom stiger markant omkring menopause (årgangsalderen). Så i lige præcis den undergruppe af kvinder i studiet, der havde den største risiko for hjertekarsygdom, ja så var der en beskyttende effekt.

Lee IM, Cook NR, Gaziano JM, et al. Vitamin E in the primary prevention of cardiovascular disease and cancer: the Women's Health Study: a randomized controlled trial. JAMA 2005;294:56–65.[Abstract/Free Full Text]

Apropos sikkerhed, så lad mig lige citere en rapport fra 2006 fra en state-of-the-art-of-knowledge konference om kosttilskud, der blev udarbejdet på vegne af National Institutes of Health (NIH) i USA i forbindelse med en konference om mikronæringsstoffer og sundhed:

"…[data] along with consideration of biological plausibility, we find no convincing evidence to suggest vitamin E supplement use increases the risk of death…"

NIH State-of-the-Science Conference on Multivitamin/Mineral Supplements and Chronic Disease Prevention. May 15-17, 2006. NIH Web Site. Avaiable at: http://consensus.nih.gov/2006/2006MultivitaminMineralSOS028html.htm

og

Huang HY et. al. Multivitamin/mineral supplements and prevention of chronic disease. Evidence report technology assessment n0. 139. (Prepared by The Johns Hopkins University Evidence-Based Practice Center under Contract No. 290-02-0018.). AHRQ Publication No. 06-E012. Agency for Healthcare Research and Quality, Rockville, MD, May 2006.

Kosttilskud: Penge ud af vinduet, nødvendige, et godt tilvalg eller hvad?

Så kører debatten igen p.g.a. af hvad vi siger i Sundhedsrevolutionen m.h.t. kostråd, kosttilskud, er mælk godt eller dårligt o.s.v. Ting som mange andre også siger, skal jeg lige tilføje. EkstraBladet er virkelig på jagt efter Thorbjörg og 10 år yngre på 10 uger…eller rettere sagt, nogle af de eksperter EkstraBladet interviewer er ret negative.

En ting der bliver anfægtet igen og igen, er sikkerheden ved at give større mængder af næringsstoffer som kosttilskud. Studiet der konstant bliver refereret til, er det såkaldte Copenhagen Study af Bjelakovic, Gluud, Nikolova og Simonetti, der er udgivet som et Cochrane Review. Cochrane Reviews anses for værende det ypperste m.h.t. lægevidenskabelig "sandhed", da processen med at lave disse reviews er relativt uafhængig.

The Copenhagen Study er en meta-analyse. D.v.s. at man har kombineret data fra mange forskellige studier med forskellige kosttilskud (A-vitamin, E-vitamin, selen, betakaroten og C-vitamin):

• I forskellige doseringer (alt fra mængder langt under daglig tilførsel til ekstremt høje mængder)
  
• Med forskellige dosisfrekvens (alt fra en enkelt dosis til daglig dosering til dosering hver 2. dag)
  
• Over forskellige tidsintervaller (alt fra 28 dage til 12 år)
  
• I forskellige grupper af personer (raske såvel som syge…og hos de syge med eller uden anden behandling)
  

Der blev brugt mange forskellige analyser for at se, om der var øget dødelighed eller ej…i de få studier man valgte at inkludere i analysen! (Men mere om hvilke studier der blev inkluderet og hvilke der ikke blev taget med i sammenblandingen af data senere). Mange analysemodeller og -metoder viste ingen sammenhæng mellem anvendelsen af nogle af de nævnte kosttilskud og øget dødelighed. En enkelt analysemodel viste en mulig øget dødelighed ved brugen af E-vitamin, betakaroten og A-vitamin, når de blev analyseret hver for sig. Den øgede dødelighed man regnede sig frem til med denne analysemetode, var mellem 7 og 16% alt efter hvilket tilskud der var tale om.

Først et par kommentarer hertil. Det er tidligere forsøgt at fremlægge analysen (af data fra mange forskellige studier, nu "smedet sammen") for The American Medical Association. De ville ikke godtage analysen, når man brugte den statistiske model, der viste en mulig øget dødelighed. Den godtog man nemlig ikke som værende valid. Jeg gentager lige: Analysen lavet på den måde, hvor man regnede sig frem til en mulig øget dødelighed ved brugen af A-vitamin, E-vitamin og betakaroten, blev underkendt som værende brugbar og relevant af den amerikanske lægeforening. Det er nogle år siden analysen ikke blev anset som værende udført på ordentlig maner! So far, so good!

Lad os så se på hvilke studier der blev brugt til at lave analysen og hvilke der blev ekskluderet. Ud af lidt over 800 studier, endte man med kun at inkludere data fra 68 studier. Alle de andre studier blev udelukket af forskellige årsager, f.eks. at de ikke var udført godt nok, til at man kunne være helt sikker på data fra studierne. Det er selvfølgelig ganske glimrende.

Men en ting er iøjnefaldende: 405 studier blev ekskluderet fordi der ikke var rapporteret nogle dødsfald. Hallo! Man vil lave en analyse, hvor man vil se på om kosttilskud med A-vitamin, E-vitamin, betakaroten, selen og C-vitamin øger dødeligheden. En hel masse studier, hvor folk havde taget E-vitamin, A-vitamin, betakaroten, selen og C-vitamin blev udelukket, fordi der ikke var nogle dødsfald i studierne! Sjov form for statistik. Jeg kan også lave en statistik, der viser at peanuts ikke kan forårsage dødsfald p.g.a. allergiske reaktioner, hvis jeg kun inkluderer data på sammenhængen mellem peanutindtag og risikoen for at dø af anafylaktisk shock blandt folk der ikke er allergiske overfor peanuts men bananer i stedet!

Så de fleste af de statistiske modeller der blev brugt, kunne ikke påvise øget dødelighed. Kun en enkelt metode virkede, men den er langt fra alle tilfredse med. Ydermere, så udelukkede man alle studier, hvor der ingen dødsfald var. Firehundrede og fem studier alt i alt kontra de 68, der blev inkluderet.

Er der mere at komme efter…eller skal vi ikke bare være ærlige sige: Er der mere at anfægte? I de studier der er inkluderet i analysen, står der intet om hvad folk var døde af. Det er altså muligt, at folk har været med i et studie, hvor de indtag en enkelt stor dosis A-vitamin og døde f.eks. i en bilulykke senere hen. I og med de var med i gruppen, der fik et kosttilskud, bliver dødsfaldet regnet med. Nu ved jeg ikke hvordan det lige skulle hænge sammen, at en enkelt dosis af et bestemt næringsstof kan kædes sammen med dødsfald senere hen, hvor årsagen ikke er identificeret.

Sidst men ikke mindst: Analysen af de 68 studier man inkluderede antydede faktisk, at selen havde en gavnlig effekt!

Klik her for at nå direkte til en opsummering af reviewet på Cochrane databasen. Det er selvfølgelig kedeligt, at man ikke får adgang til reviewet i sin helhed, hvor man kan se på alle de problemer, der er med metodikken, problemet i at blande alle mulige doseringer og tidsintervaller sammen i både raske og syge patienter, problemerne med de statistiske analysemetoder der blev anvendt og problemer med at ekskludere studier, hvor ingen døde (med eller uden kosttilskud).

Klik her for at linke til en anden blog, der går i endnu flere detaljer med alle de matematiske gymnastikøvelser, der blev udført i det såkaldte Copenhagen Study.