lørdag den 22. august 2009

Hvad er egentlig videnskabeligt bevist?

Har vi en masse nyt at lære omkring "sundhedsvidenskaben", evidens, dokumentation og "bevisførelse" for effekt

Et af de evindelige stridspunkter, når debatten om forskellige behandlingsformer og lige præcis hvilken mad der er sund, florerer, er hvad der er videnskabeligt bevist.

Er det videnskabeligt bevist at økologiske afgrøder er sundere end konventionelle? Er det videnskabeligt bevist at de ikke er sundere? Er det videnskabeligt bevist at bestemte næringstoffer virker forebyggende på bestemte helbredsproblemer? At de øger risikoen for dem?

Mange af alle de tiltag og muligheder for selv at tage sundhedspleje i egen hånd, der ligger udenfor tilbuddene indenfor det etablerede sundhedsvæsen, afvises som værende udokumenterede.

Men hvad er videnskabelig dokumentation egentlig for en størrelse? Hvad er kriterierne for videnskabelig dokumentation? Hvad er videnskabeligt? Hvad er ikke? Fakta er, at det ikke er så sort-hvidt, som det ofte fremstilles i medierne.

Lad os lige starte med at træde tre skridt tilbage...eller måske sytten. Hvad kan siges at være de "rene" videnskabelige discipliner? Det må vel være matematik, fysik og kemi ikke? Tildels biologi. Medicin og sundhedsvidenskab bygger på viden og forståelse fra især kemi og fysik og selvfølgelig også biologi.

Men hvor befinder fysikken og kemien sig p.t. i forhold til vores forståelse af hvordan verden fungerer og hvad den består af? Jo der er tale om kvantemekanik, kaosteori og "vibrationskemi". Man er begyndt at udforske og snuse til et holistisk syn på hvordan verden er sammensat og fungerer. Fremfor kun at se på verden med reduktionistiske øjne, hvor alt reduceres til enkelte partikler der er selvstændige, ser man også på sammenhængen.

En egentlig ret gammel viden indenfor fysik er, at materie (atomer, elektroner, neutroner og alle de større ting, der jo er lavet af disse) også kan opfattes som energibølger. Det, at materie også er bølger eller energi, er man også begyndt at udforske indenfor kemien, så der ikke kun arbejdes med atomer, men også med ideen om energier og bølger der vibrerer.

Hvis man ser på det verdensbillede, der ligger til grund for moderne medicin og sundhedsvidenskab, så er det i høj grad baseret på den fysiske og kemiske viden, der var INDEN denne "nye" viden om relativitetsteori, kvantemekanik, kaosteori m.m. eksisterede. Og den viden er ikke så ny endda, for relativitetsteori er fra Einstein og han var jo in vogue for ret mange år siden.

Hvis man skal sige det lidt provokerende: Moderne medicin og sundhedsvidenskab er blevet til med udgang i forståelse af hvordan verden er skruet sammen og virker, der sidenhen er blevet noget opdateret. Nogle bruger dette som argument for, at moderne medicin og sundhedsvidenskab slet ikke holder og er helt forkert. At alt det man gør indenfor det offentlige sundhedsvæsen er helt forkert. Det er jeg ikke enig i!

En mere reel og diplomatisk måde at sige det på: Der ligger meget udenfor, hvad man kan påvise med de redskaber, som man har til rådighed indenfor moderne medicin og sundhedsvidenskab. Det betyder ikke at alt man har påvist og gør er forkert. Men det er noget arrogant at påstå, at metoder, behandlinger og erfaringer der "ligger udenfor" ikke virker, at de er hokus pokus m.m. Måske skulle vi se nærmere på at udvidde repertoiret af metoder og modeller til at dokumentere og påvise effekt.

Lad os tage et hyppigt diskuteret emne: Homøopati. Homøopati anses som værende en umulig ting indenfor moderne lægevidenskab. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. For når der ikke er nogle fysiske partikler tilbage et homøopatisk produkt, kan det jo ikke virke. Der er intet tilbage rent fysisk! Sand nok antagelse med en forståelse af verden på det fysiske og kemiske niveau inden kvantemekanik, relativitetsteori, kaosteori o.s.v. blev en del af vores bevidsthed.

Tager du de "kvantemekaniske briller" på, så er homøopati som koncept ikke en umulighed. Dermed ikke sagt, at nyere viden om hvordan verden fungerer fysisk og kemisk i sig selv er bevis for, at homøopati virker.

Men det illustrerer meget godt, den begrænsning, der ser ud til at være med moderne lægevidenskab, sundhedsvidenskab og medicin i forhold til dokumentation, evidens og hvilke redskaber, man kan inkludere.

Egentlig er begrænsning et forkert ord. Der er vel egentlig tale om, at moderne lægevidenskab, sundhedsvidenskab og medicin er ved at nå sine grænser på visse områder. Det er heller ikke mærkeligt, når man ser al den udvikling og alle de landvindinger, der er gjort med værktøjerne i moderne lægevidenskab og medicin.

Det er jo fantastisk, at man kan lave ekstremt komplicerede operationer og endda holde folk i live samtidig med at de er sprættet op. Det er fantastisk at man akut kan behandle livstruende infektioner med antibiotika...i hvert fald i mange tilfælde. Det er fantastisk, at man her og nu kan redde folk fra at blive kvalt af anafylaktisk chok efter vipsestik, peanuts eller astmaanfald.

Så der er faktisk rigtig godt styr på en masse medicinske problemer, der tidligere resulterede i øjeblikkelig død. Al respekt for det. Men nu står vi med den næste "generation" af helbredsproblemer, som det store problem. Muligvis er det "luksusproblemer" vi døjer med både i den forstand, at mange af vores helbredsproblemer ikke findes blandt naturfolk, der jo ikke får så megen "luksus" som vi gør og sammenlignet med de helbredsproblemer vi tidligere ikke kunne gøre noget ved, f.eks. akut død p.g.a. infektioner.

Men velfærdssygdomme er nu en gang det, vi bokser med i de fleste moderne samfund. De er resultatet af mange forskellige faktorer (livsstil, miljø, gener, sind m.m.) i kombination over mange år. Her kommer nuværende forskningsmodeller delvist til kort. De kan ikke rumme så komplekse tilstande, hvor mange patienter med selvsamme diagnose faktisk er markant forskellige, hvad angår nogle af årsagerne der har spillet en rolle på lang sigt. Derfor afvises en del viden og redskaber, som værende ikke bevist eller udokumenterbart. Men er det nu også det? Er det ikke muligt, at andre tiltag faktisk virker og det er manglende redskaber til dokumentation, der er problemet?

En af de videnskabsfolk, der taler for, at vi skal begynde at anskue videnskabelig dokumentation og evidens i et andet lys og at vi skal indkorporere al den nyere viden indenfor matematik, fysik og kemi i sundhedsvidenskaberne og vores forståelse af verden, er Bruce Lipton.

Her er et link til en ret interessant artikel fra Bruce Liptons hånd, der kredser om lige præcis nogle af de ovennævnte temaer og taler for, at vi skal tage det næste skridt i vores videnskabelige forståelse og tilgang til sundhed.

Et meget interessant tiltag i forhold til behandlingsmetoder og redskaber, der ligger udenfor det etablerede sundhedsvæsen og ikke kan dokumenteres fuldt ud med "normale" forskningsredskaber, er det tværfaglige projekt, Scleroseforeningen har kørende. 10 forskellige behandlere – både "etablerede" og "alternative" – behandler samtidigt sclerosepatienter og målet er at se, hvad sclerosepatienter kan få ud af at kombinere etableret og alternativ behandling. Ikke enten eller men i kombination og tilpasset den enkelte patient.

Læs mere om projektet her. Det er planagt til at slutte næste år, hvor der kommer en endelig rapport om effekten og guidelines til hvordan man identificerer, hvilke behandlingsmetoder den enkelte patient kan have gavn af.

Nok tankespind for denne gang.

Næste gang: Mere tankespind om placebo begrænsninger af moderne forskningsmodeller, individuelt tilpasset sundhedspleje og hvorfor man er mere end sin diagnose, hvis man er syg.