"OBJECTIVE: The purpose was to study the effects of flaxseed supplementation as a part of daily diet on serum lipids, fatty acids and plasma enterolactone. DESIGN: Eighty volunteers participated in this clinical nutrition study which was carried out in a controlled, double-blind and cross-over manner. The subjects were randomized to diet sequences AB or BA. Diet A meals contained 1.3 g/100 g ground flaxseed and 5 g/100 g flaxseed oil. Also 3-4 g/100 of inulin and wheat fiber was added. AB diet with non-supplemented foods served as control. Test subjects were on both diets for 4 weeks separated by a 4-week wash-out period. Fifteen test subjects continued an open part of the study for 4 additional months. INTERVENTIONS: The dietary intake, basic blood values, serum lipids, fatty acids and enterolactone were measured at baseline, after both intervention periods and during the open study, at baseline and after 2 and 4 months. Serum thiocyanate and blood cadmium were controlled after both intervention periods. RESULTS: The percentage of flaxseed supplemented test food out of total dietary intake was 20% of energy. The test food contained significantly higher amounts of fiber, polyunsaturated fatty acids (PUFAs) and especially alpha-linolenic acid than the control food. No significant changes were observed in the basic laboratory values or in blood lipids. There was a significant increase in serum a-linolenic acid, eicosapentaenoic acid and docosapentaenoic acid. Serum enterolactone concentration was doubled during flaxseed supplementation. Serum thiocyanate and blood cadmium values did not exceed reference values and there was no difference between the diets."
www.ncbi.nlm.nih.gov/sites/entrez?db=pubmed&cmd=search&term=The%20effect%20of%20flaxseed%20supplementation%20in%20processed
Så øhmm. Malede hørfrø i store mængder, men ingen stigning i cadmium koncentrationen i blodet. Hvilken fare for cadmiumforgiftning? Hvilken dokumentation? Og hvem er det der advarer? Blot fordi man har et offentligt stempel, er der vist ingen garanti for, at man er så veldokumenteret eller sandfærdig i sine udtalelser.
Når vi nu er ved cadmium i fødevarer: Der kan være en del mere cadmium i kornprodukter end i hørfrø, så hvis man virkelig mente noget i denne sammenhæng, burde man så ikke advare folk mod kornprodukter? Især fuldkornsprodukter, der indheholder 20-30% større mængder end de raffinerede.
Vi napper bare lige nogle tal med gennemsnitsindholdet af cadmium i forskellige fødevarer fra en præsentation om metaller i fødevarer forelagt på DTU for et par år siden:
Byggryn: ca. 16 µg/kg
Rugmel, groft: ca. 17 µg/kg
Rugkerner: ca. 18 µg/kg
Rugmel: ca. 23 µg/kg
Havregryn: ca. 33 µg/kg
Hvedemel: ca. 47 µg/kg
Hvedekerner: ca. 71 µg/kg
Hvedeklid: ca. 79 µg/kg
Klik her for at se slides fra selve præsentationen online på DTUs server. Det skal nævnes at disse tal er gennemsnit til og med 2003.
Jeg har søgt på Fødevarestyrelsens og Forbrugerrådets hjemmeside, men kan ikke få nogle reelle tal på koncentrationen af cadmium i hørfrø udover henvisninger til "det høje indhold". Men andetsteds har jeg fået informationer om gennemsnitsværdier på 35 µg/kg i EU landene. Så hørfrø har et højere indhold af cadmium end rug, ligger på niveau med havregryn, men ligger klart lavere end hvedemel, -kerner og klid.
Altså, man indtager både større mængder af kornprodukter end malede hørfrø og så er koncentrationen af cadmium der i potentielt højere. Hvor er det faren ligger, hvor er problemet, hvor er den største eksponering. En spiseskefuld fintmalede hørfrø dagligt, måske 3 spsk hvis man vil forsøge at bruge hørfrø til at påvirke hormonomsætningen i positiv retning…eller hvis man spiser brød, pasta, morgenmadsprodukter og andre kornprodukter, hvor kornet er malet?
For god ordens skyld: Dette er ikke en advarsel mod at spise kornprodukter (så længe du tåler gluten), men blot lidt perspektivering m.h.t. hvor folk eksponeres overfor de største mængder cadmium i maden. Nyere tal på hørfrø og alle de kornprodukter, der spises mange af i DK, modtages med kyshånd.
