Gennemsnitsmedicin vs. individuelt tilpasset behandling

En af årsagerne til uenigheden mellem "det officielle sundheds-Danmark" og alle os andre, er hvor fokus ligger. Er det gennemsnittet (og derved også laveste fællesnævner) der fokuseres på eller skal der ses nærmere på individdet?

Lad os tage et par af de omdiskuterede emner, for at illustrere hvordan forskellen i tilgang leder til uenigheder. Første eksempel: Gluten. Fakta er, at 1-5% af befolkningen i alle vestlige samfund lider af cøliaki i en eller anden grad. Har du cøliaki, så forårsager gluten masser af forskellige helbredsproblemer. Ikke blot uro og betændelse i mavetarmsystemet. Øget risiko for tyndtarmskræft, osteoporose, nerveskader, demens, depression, adfærds/udviklings/indlæringsforstyrrelser som autisme og ADHD, ledegigt og stofskifteforstyrrelser er også effekter af glutenindtag i cøliakiere. Men skal man nu sige til befolkningen som helhed, at de skal holde sig væk fra gluten, når 1-5% faktisk har cøliaki og der er alle disse problemer for cøliakiere? Hvis man ser meget overordnet på det, så er gluten ikke noget stort problem for samfundet som helhed. Det er jo ikke alle med depression, ledegigt, demens o.s.v. der har cøliaki.

Men på det individuelle plan, så er det jo en helt anden historie. For hvis man er en af de 1 til 5 ud af 100, der faktisk har cøliaki, virker gluten som en slags ren gift, der underminerer ens helbred. Skal der ikke tages højde for det? Er det ikke viden folk bør have? Især taget i betragtning at man herhjemme slet ikke får diagnosticeret alle med cøliaki. Så ja, der er mange folk hvis man ser på selve antallet, der døjer med fordøjelsesproblemer og det der er meget værre, hvor skurken er gluten.

Når nu man ikke får diagnosticeret alle dem med cøliaki (samt dem der reagerer på gluten dog uden at have klinisk cøliaki) i det etablerede sundhedsvæsen, er det vel kun godt, at nogle råber vagt i gevær, så der er mulighed for selv at overveje, om gluten skulle være medvirkende i ens helbredsproblemer. Der er i hvert fald en gruppe af mennesker, der har helbredsproblemer p.g.a. gluten og de fortjener muligheden for at gøre noget. Det er ikke uvidenskabeligt, selvom det er langt fra alle, der ikke tåler gluten.

Køkkenrevolution for hele familien

En lille detour fra hørfrø og fakta samt tankespind. Nu er min næste kogebog ved at være på trapperne. Den hedder Køkkenrevolution for hele familien. Jeg har skrevet den sammen med min meget fantastiske steddatter Telma Pil Jespersen. Hun er 13 år gammel og meget fantastisk i et køkken. Den er ude i slutningen af oktober eller til november. Bon appetit!

Mere om hørfrø, cadmium og cyanogene glykosider

Canada er det land i verden, hvor der produceres mest hørfrø. Jeg tænkte, at der nok burde være en person eller 3 i det land, der kunne udtale sig om hvorvidt der er problemer med hørfrø og cadmium samt cyanogene glycosider. Derfor har jeg haft grebet telefonen og ringet til både den Canadiske pendant til Fødevarestyrelsen og til The Canadian Flax Council, der er en industriorganisation for producenter af hørfrø.

Begge organisationer kunne meddele, at de ingen betænkeligheder havde m.h.t. hørfrø selv i store mængder hverken hvad angår cyanogene glycosider eller cadmium. Det er teoretiske problemer de har haft oppe at vende, men der er ikke noget at komme efter. Så må man jo selv vælge, hvem man vil lytte til…

Har også henvendt mig til Stephen Cunnane, der er en af verdens førende forskere i omega-3 fedtsyrer og til Lillian Yu Thompson, der har lavet en masse forskning i hørfrøs indvirkning på brystkræft og andre hormonelt betingede kræftformer, bl.a. studier hvor man har givet folk 40-50 gr. fintmalede hørfrø dagligt i længere perioder.

Skal nok opdatere med deres svar, lige så snart de er i hus pr. mail eller telefon.

Og nu vil jeg lave mig en smoothie med 2 hele spsk hørfrø, jeg kværner fint…

Usaglige kommentarer og oplysninger om hørfrø

Man skal åbenbart ikke sige for meget "anderledes" herhjemme, før der er ballade. Efter at have sat fokus på hørfrø, kommer modreaktionen nu både fra Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Før jeg kommer med mere detaljerede kommentarer, må jeg dog lufte en overordnet betragtning: De fleste af de udsagn og statements, disse to institutioner er kommet med om hørfrø her på det sidste, er desværre ikke rigtig veldokumenterede rent videnskabeligt. Det er nu en gang "interessant", at os fra Sundhedsrevolutionen, Kernesund familie, Vitalraadet m.fl. får skudt i tæerne, at vi ikke er videnskabelige nok og at der ikke er dokumentation for vores udtalelser og anbefalinger. Personligt ville jeg være flov over at bruge det argument, hvis jeg havde kommet med nogle de udmeldinger om hørfrø, der er kommet fra de to ovennævnte institutioner.

Fødevarestyrelsen

De fraråder på det kraftigste, at indtage hørfrø (og solsikkekerner) i større mængder. Hvorfor? Det er p.g.a. faren for cadmium og cyanogene glykosider (en forklaring kommer om et øjeblik). Det er ganske korrekt, at der kan forekomme større mængder cadmium i ikke-økologiske hørfrø og solsikkekerner. Sådan forholder det sig bare ikke med de økologiske. Og gad vide om det kunne have noget at gøre med, at der bruges og tidligere er brugt cadmium-holdige ingredienser i dyrkningen af ikke-økologiske hørfrø og solsikkekerner…

Hvad anbefaler vi? Økologiske varer! Hvorfor? Bl.a. fordi der ellers kan opstå problemer med ikke-økologiske fødevarer, der pludselig bliver usunde p.g.a. restindholdet af skadelige stoffer, der er brugt under dyrkningen.

Så er der historien om de cyanogene glykosider. Cyanid er blåsyre, et hyppigt anvendt mordvåben i Sherlock Holmes og Miss Marple noveller og romaner. Det er ganske rigtigt, at der er nogle forbindelser i overfladen af hørfrø, hvori der også indgår cyanid, altså cyanogene glykosider. Derfor navnet cyanoforbindelser. Bliver folk så blåsyreforgiftede, hvis de spiser større mængder hørfrø? Nej er svaret! Der er bl.a. lavet flere interventionsforsøg i forb. m. kræft, hvor deltagerne har fået 40-50 gr malede hørfrø hver dag i ugevis. Ingen problemer der. Sjovt nok så det også ud til, at de store mængder hørfrø havde en gavnlig effekt på væksten af prostatakræft i det ene studie og på nogle af de markører, man måler i forb. m. brystkræft i det andet studie. De videnskabsetiske kommiteer der skulle tage stilling til begge de omtalte forsøg, tog også stilling til om det skulle være farligt med hørfrøene p.g.a. de cyanogene glykosider. Svaret var nej. De tog også stilling til om der skulle være problemer med at spise 40-50 gr hørfrø dagligt i en længere periode og evt. problemer med cadmium.

Hvor finder man forresten også cyanogene glykosider? I abrikoskerner. Hvad bruger man til billig marcipan? Ikke mandler men abrikoskerner. Hvis man skulle være saglig fra Fødevarestyrelsens side, burde man nok advare mod marcipan. Hvor finder man ellers cyanogene glykosider? I skallen på mandler. Har der nogensinde været advarsler om/mod at spise større mængder mandler med skal på? Nej! Og der er også cyanogene glykosider i afgrøder af rosenfamilien, bl.a. æbler, kirsebær, blommer, ferskner, abrikoser og hindbær. Der er noget, der ikke hænger sammen i udmeldinger og argumentation.

Næste blog: Er hørfrø farligt m.h.t. brystkræft og andre hormonelle kræftformer p.g.a. indholdet af lignaner, der bl.a. er fytoøstrogener? (Og svaret er nej!)