Er kolesterol farligt?

Snakken om kolesterol og hjertekarsygdom er der noget om…men ikke nødvendigvis, det der er den fremherskende tankegang. Den fremherskende tankegang – med fare for at være lidt forenklende her – er at kolesterol sætter sig fast i karvæggen og man så får åreforkalkning. Kolesterolets primære rolle må altså være, at lave ravage i karvæggene. Så jo mere kolesterol, desto mere åreforkalkning. Det er logik på samme plan som jo mere fedt du indtager, des mere sætter sig på sidebenene (den diskussion tager vi i en anden blog ved lejlighed)…eller at urin er gult, fordi man spiser gule fødevarer, såsom gule vingummier, smør, majs, gule peberfrugter og drikker citronvand. Sådan forholder det sig jo ikke m.h.t. urins farve. Ej heller hvad angår fedtenergiprocenten og fedme. Så simpelt er det ikke.

Kort og godt: Nej, det er ikke sådan at jo mere kolesterol der er i blodet, desto mere åreforkalkning får du! Kolesterol spiller en rolle i åreforkalkning, men det gør mange andre ting også og meget tyder på, at kolesterol er en passiv "medløber" og ikke "bøllen" i sig selv. Så hvorvidt kolesterol er "farligt" eller ej, har nok mere at gøre med, hvad der ellers foregår i hjertekarsystemet.

Men først må vi lige tage et nærmere kig på, hvordan kolesterol forekommer i blodbanen. Sådan som kolesterol omtales, kan det være lidt svært at finde hoved og hale i, hvad det er og hvordan det bevæger sig gennem blodbanen. Er der f.eks. flere slags kolesterol? Man taler jo om "dårligt" LDL-kolesterol og "godt" HDL-kolesterol. Er det forskellige typer kolesterol eller hvad?

Kolesterol er og bliver det samme molekyle uanset hvad. Når man taler om LDL-kolesterol, HDL-kolesterol o.s.v. er det noget andet end kolesterol, der hentydes til – altså "HDL", "LDL" o.s.v. HDL-, LDL- o.s.v. angiver typen af lipoprotein partikel, som kolesterolet forekommer i. Hvad for noget? tænker du nok. Lipo-hvad?

Lipoprotein partikler er en slags "sække" lavet af lipider (fedtstoffer og kolesterol) og der sidder nogle forskellige proteiner i overfladen. Hvis vi ser nærmere på strukturen, så består lipoproteinpartikler af en "sæk" af såkaldte phospholipider. Inden i "sækken" er der så kolesterol og fedtstoffer. I overfladen af "sækken", sidder der forskellige proteiner kaldet apolipoproteiner. De virker som en slags "håndtag" og markører, så de forskellige lipoproteiner kan "fanges" og genkendes. Her er et billed af et lipoprotein partikel og kolesterolet indeni og uden på.

Når man taler om LDL-kolesterol, så er der tale om Low Density Lipoproteins (lipoproteiner med lav tæthed) og det kolesterol, de indeholder. Her er et billed af et LDL-partikel.

Når man taler om HDL-kolesterol, så er der tale om High Density Lipoproteins (lipoproteiner med høj tæthed) og det kolesterol, de indeholder. Her er et billed af et HDL-partikel.

Kolesterolet er det samme, men "bæreren" er forskellig. HDL- og LDL- er ikke de eneste typer lipoprotein partikler, der findes. Det ser vi på i de kommende blogs.

Med fare for at springe lidt for langt frem i teksten, så tyder meget på, at typen af lipoprotein partikel spiller en rolle m.h.t. om kolesterol er et problem i hjertekarsygdom eller ej. Det er ikke kolesterolet i sig selv eller mængden af kolesterol, men i højere grad typen af lipoprotein partiklet, som kolesterolet fragtes i, der spiller en rolle. Men hov, betyder det så ikke, at den er god nok, med at meget LDL-kolesterol er dårligt og meget HDL-kolesterol er godt? Man kalder jo LDL-partikler for de dårlige og HDL-partikler for de gode. Så enkelt er det nu ikke.

I næste blog tager vi et nærmere kig på de forskellige typer lipoproteinpartikler. Ikke blot LDL og HDL, men også VLDL, IDL, chylomikroner og endda hvordan overfladen ser ud, på de forskellige lipoproteinpartikler. Lidt kompliceret? Ja. Spændende? Ja. Værd at læse sig igennem for bedre at forstå kolesterols rolle i hjertekarsygdom? Ja uden tvivl!