Nå ja, det man specifikt skal måle er molekylet 25(OH)D3, kaldet 25-hydroxy-cholecalciferol. Det er en slags halvaktiveret D-vitamin, der giver den bedste ide om D-vitamin status. Så 25(OH)D3 bør nok ideelt ligge mellem 80 og 150 nmol/L.
Der er kæmpe forskel på hvordan folk responderer på tilskud af cholecalciferol (vitamin D3, der jo er den naturlige form og den man helst skal bruge fremfor syntetisk ergocalciferol). Nogle gange ser man hurtigt stigninger i blodkoncentrationen ved lavere mængder. Andre gange skal der ret store doser til, for at få blodkoncentrationen til at stige. Sidstnævnte ser man hyppigere i syge personer.
Kroppen ser ud til snildt at kunne bruge 4.000 IE (100 µg) cholecalciferol i løbet af en dag. Og det er i en rask person. En syg person kan omsætte meget større mængder. Med sådan et basalbehov (altså i en voksen på omkring 75 kg), forslår A.D.T. på 200-400 IE (5-10 µg) jo ikke. Så jeg mener godt, man kan tillade sig at tage større mængder D-vitamin end A.D.T. Man bør tage mindst 1.000 IE (25 µg) dagligt og alle studier viser, at helt op til 2.000 IE (50 µg) dagligt er helt sikkert. Større mængder er ikke nødvendigvis et problem, men der er ikke endegyldige langtidsstudier i store befolkningsgrupper endnu. Så hvis du vil tage mere end 2.000 IE cholecalciferol dagligt, så er det nok bedst at måle blodkoncentrationen løbende, så der ikke kommer for store mængder i kroppen.
En anden måde at få D-vitamin på, er som sagt at få 20-30 minutters "ubeskyttet" sol om sommeren, hvor kroppen så snildt producerer 10.000-20.000 IE cholecalciferol. Der er ingen ide i at tage sol i længere tid uden solcreme o.a. beskyttelse, for man danner ikke mere derefter. Tyve til tredive minutters ubeskyttet sol er heller ikke for meget for huden m.h.t. at blive solskoldet eller i forhold til de typer af hudcancer, hvis forekomst fremmes af for meget sol. Men det er kun en mulighed om sommeren. Og kun hvis man sørger for at dække sig til med solcreme, tøj e.l. efter 20-30 minutter.
Og husk, at der også skal kalk til sammen med D-vitamin.
KH,
Umahro
2 kommentarer:
Først tak for en rigtig god og overskuelig kogebog, med super informationer. Jeg har længe fulgt sundhedsrevolutionen, og synes I gør et fantastisk stykke arbejde, og fedt at der endelig er kommet nogen på banen, der kan lirke til de gamle gængse madtraditioner, og give modspil til de tunge drenge som Arne Astrup mfl.!
-Også tak for flere informationer om D-vitamin, for det er svært netop at overskue mængden af indtaget.
Mht børn, hvor meget bør de indtage?
Du nævner kalk, hvilken form er da bedst at tage?
Min søn får ikke mælkeprodukter, men jeg har svært ved at få kalk-vitaminpiller i ham, kan det fåes som mixtur, kalk/D3? Eller hvad kan du anbefale?
Mvh Vibeke
Kære Vibeke,
Til børn vil jeg anbefale 1 spsk god levertran dagligt. Så får de også A-vitamin i naturlig form. Brug f.eks. den fra Nordic Naturals.
M.h.t. kalk, så kan du få calciumcitrat kapsler fra Solaray. De findes også med både kalk, magnesium og vitamin D3. De kan vrides fra hinanden og røres ud i juice, grød, en smoothie e.l.
KH,
Umahro
Send en kommentar