søndag den 23. december 2007

Sommer og sol

Så er jeg hjemme igen efter en tiltrængt uges ferie med sol, motion, dykning og masser af fisk på Club La Santa. Batterierne er genopladede og der er fyldt op i tanken. Men hvad er det egentlig, der sker, når man er i solen? Hvordan er det nu, at batterierne bliver genopladede? Hvorfor gør det så stor en forskel om man får sommer og sol eller vinter og kulde?
Hvordan kan det f.eks. være, at kræftpatienter der får diagnosen om sommeren, generelt lever længere og har mindre aggressive forløb end dem, der får diagnosen om vinteren? Hvordan kan det være, at flere får diagnosticeret sclerose i vinterhalvåret end i sommerhalvåret? (P.S. De her tendenser gælder kun for folk, der laver nord på eller syd på…ikke i Spanien, men f.eks. det sydlige Australien eller i det sydlige Argentina, hvor de også er langt fra ækvator. Folk der lever nær ækvator oplever jo ikke samme udsving i solmængden og varme).
Solen er selvfølgelig det indlysende svar, men hvad er det solen gør? Når huden rammes af ultraviolette stråler fra solen, sætter det gang i vores egenproduktion af D-vitamin. En halv times solbadning om sommeren eller nær ækvator, får din krop til at producere 10.000-20.000 enheder D-vitamin. Det er en mængde der vil noget. Faktisk langt mere end du nogensinde kan spise dig til gennem maden. (Mere om hvor meget D-vitamin du har brug for i næste blog.)
Hvad er det så D-vitamin kan? Det med D-vitamin, knogler og kalk har du nok allerede hørt om. Men knogler er blot en flig af D-vitamins “ansvarsområder”. D-vitamin bruges til at lave nogle forskellige signalstoffer, der ikke blot spiller en rolle i optaget af kalk og knoglestyrke. De selvsamme signalstoffer lavet ud fra D-vitamin viser sig også at spille mange andre roller.
De er vigtige i immunforsvaret. De øger produktionen af nogle forsvarsstoffer, der bl.a. dræber og hæmmer visse typer bakterier og vira. Selvsamme signalstoffer bruges både til at sætte gang i og stoppe immunreaktioner. Altså betændelse. Det er ganske smart, at kunne tænde og slukke for immunreaktioner, når der er brug for det.
De er vigtige for hjernen. Flere hjernecentre er smækfyldte med receptorer for D-vitamin. Man ved bl.a. at D-vitamin spiller en rolle i forhold til udvikling af hjernen og depression.
De er vigtige i forhold til kræft. Der er efterhånden ret megen forskning, der viser en klar sammenhæng mellem højere mængder D-vitamin i blodet og en lavere forekomst af flere af de meste dræbende kræftformer, såsom prostata-, bryst-, tyktarms- og lungekræft.
D-vitamin er vigtigt for musklerne. For lidt D-vitamin giver muskelsvaghed og -smerter.
D-vitamin ser ud til at mindske risikoen for autoimmunsygdomme. I et finsk studie mindskede et stort indtag af D-vitamin blandt gravide kvinder risikoen for type I diabetes blandt deres børn med 50%!
Så D-vitamin er helt grundlæggende vigtigt for kroppen, på samme måde som vi også har brug for omega-3 fedtsyrer, på samme måde som vi har brug for at trække vejret. Derfor skal vi have nok. Og det bedre at få mere, end lige nok til at ens knogler falder fra hinanden. Teknisk set kan man også få nok luft, selvom man ånder gennem et sugerør. Men det er ikke den ideelle mængde luft. Det samme gælder D-vitamin. Det gennemsnitlige indtag og de gennemsnitlige blodkoncentrationer forhindre måske nok akut knoglskørhed, men de er meget langt fra ideelle. Den anbefalede dagligt tilførsel af D-vitamin er 5 µg, hvilket er lige med 200 internationale enheder (IE). Det er lidt som at ånde gennem et sugerør: Du overlever, men fedt er det ikke…
Læs mere om D-vitamin her:
KH,

Umahro,
Sundhedsrevolutionen

Næste gang: Mere om D-vitamin. Hvor meget har du brug for? Hvordan får du nok D-vitamin? Hvad med D-vitamin og solbadning og hudkræft?

Ingen kommentarer: