Mad er information! Så når du spiser, får du ikke bare kalorier og næringsstoffer. Du kommunikerer også med din krop. Du vælger selv, om det er en kærlig samtale – måske smooth talker du ligefrem din krop med lystige ord – eller om du vil skændes og diskutere med din krop. Det er et spørgsmål om, hvad du spiser. For mad kan være en kindkys til din krop, eller en fuckfinger lige i ansigtet akkompagneret af gloser så grove, at sproget i det meste danske hip hop til sammenligning lyder som drengekoret fra Vatikanet. Hvis du tiltaler din krop på den måde, og medfulgt af grov gestikulering, så vender kroppen ikke den anden kind til. Nej, så knurrer den og svarer igen med alle mulige svinkeærinder, såsom voksende fedtceller, den slipper kontrollen med cancercellerne liggende i dvale, den lader din karvægge lege med kolesterolpartikler med åreforkalkning som resultat, den gider ikke at vedligeholde ledbrusken eller hjernecellerne. Den siger fuck dig selv! Sådan et forhold er nedslidende, så mange år med dårlig mad, leder selvfølgelig til sygdom.
Så husk at tænke kærligt, når du vælger din mad. Din krop ser vildlaks, fennikel, vaniljepulver, vindruer, rødvin (med måde), fuldkornsspelt, ekstra jomfruolivenolie, rosmaring og den slags som den flotteste buket roser adfulgt af et gavekort til et luksusspa. Den slags kvitterer den selvfølgelig for med ren velvære, sundhed og overskud.
KH,
Umahro
www.sundhedsrevolutionen.dk
1 kommentar:
Hej.
Tak for en inspirerende dag i Århus. Gav en del stof til eftertanke for en "gammel Mb Chron veteran" som jeg ;o)
Er dog noget nysgerrig... Du talte om rødvin på et tidspunkt (på forspørgsel om, hvorvidt ren alkohold var bedre end øl og rødvin)og nu ærger jeg mig over ikke at have været lidt kvikkerer med notaterne.
Hvad var det du sagde? Er det sulfitterne i rødvinen der ikke er det smarteste og findes der overhovedet rødvine der ikke er konserverede med sulfitter? Kunne så forfærdentligt godt tænke mig atter at kunne dele en flaske rødvin i venners lag, men maven og jeg er ikke helt enig på dette punkt. Kunne være dejligt om vi kunne finde noget vi (min krop og jeg) begge kunne trives ved.
Håber at du husker lidt bedre end jeg...
De bedste hilsner
Anne
Send en kommentar