mandag den 16. juni 2008

Hørfrø, fytoøstrogener og prostatacancer

Når vi nu er i det kontroversielle hjørne: Hørfrø kan have en gavnlig effekt på prostatacancer? Der er nu lavet et par pilotforsøg og små studier, hvor mænd med prostatacancer fik masser af hørfrø (ca. 30 gr dag) i ugerne eller månederne op til operationer for canceren. Samtidig blev de sat på en kost med mindre mættet fedt, flere grøntsager og flere fuldkornsprodukter. Effekten af hørfrø samt en mere fornuftig kost var ikke at kimse af: En klar forbedring af prostatacanceren eller i hvert fald nogle af de markører, man bruger til at diagnosticere prostatacancer samt evaluere, hvor slem den er.
Læs mere her.
I et andet studie blev mænd, der skulle have checket deres prostata p.g.a. formodning og prostatacancer, sat til at spise en tilsvarende kost i 6 måneder. Effekten var meget lig den, i det ovennævnte studie fra 2001.
Læs mere her.
Det giver jo stof til eftertanke, at alt fra uger til måneder med et lavere indtag af "moderne" fedt og 30 gr hørfrøolie, virkede så "godt".
En meget interessant pointe her er, at indtaget af fytoøstrogener (plantestoffer der kan mindre om østrogen i struktur og tildels virkning) pludselig steg markant. Kræftens Bekæmpelse advarer ellers mod, at man pludselig øger sit indtag af fytoøstrogener, hvis man normalt ikke får mange. Deres mening, som jeg på ingen måde kan tilslutte mig, er at man kan få en negativ virkning af naturligt forekommende fytoøstrogener, hvis man normalt ikke får nogle. Hvis kroppen ikke er "vant" til fytoøstrogener, så kan de virke som en vækstfaktor for kønshormonfølsomme kræftceller fremfor at forhindre det "rigtige" østrogen i at komme til at overstimulere disse. Faktisk har to af mine klienter været til foredrag, hvor en forsker i brystkræft sagde, at stigningen i brystkræft nok kunne forklares ved, at folk fik flere fytoøstrogener i grøntsager og økologiske mejeriprodukter (de er i græsset og urterne køerne spiser). Yeah right! Not!

8 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kære Umahro !!
Ved du at fagbladet dansk " Metal" Har en artikel om emnet i der`s medlemsblad ??
De kommer så også på banen .
Kærlig hilsen Mor- Karen.

Anonym sagde ...

Hej Umahro.
Jeg synes det er smadder spændende at læse din blog og støtter også dit og Thorbjörgs arbejde. Så bare klø på! Lidt off-topic (sorry) men har et spørgsmål om agave sirup og beet sugar. Jeg befinder mig pt i USA og eksperimenterer med diverse opskrifter. Man kan få mange lækre produkter herovre, og vil derfor høre din mening om de to sødestoffer. Er de naturlige og hvor stor en effekt har de på blodsukkeret? Jeg har læst at agave sirup har en meget høj koncentration af fructose og wikipedia siger der er "significant concern about the health effects of fructose"??
Bedste hilsner,
Marianne

Umahro fra Sundhedsrevolutionen™ sagde ...

Kære Marianne,

Agavesirup er ikke lykken. Indholdet af fruktose er meget højt (omkring 70-90%). Derfor er indholdet af glukose tilsvarende lavt. Glukose er blodsukkeret man måler. Men hvad så med fruktose? Er det OK én masse, når det ikke får blodsukkeret til at stige sådan uden videre. Nope! Fruktose sendes i første omgang til leveren og ikke ud i blodbanen.
Små mængder fruktose, som man får ved at spise hel frugt, er ganske glimrende. Fruktose kan faktisk give blodsukkeromsætningen og blodsukkerkontrollen et kort boost, når man får de mængder der f.eks. er i et æble, en banan e.l.
Store mængder, som f.eks. i agave sirup eller majssirup, "drukner" leveren. Den kan slet ikke nå at omsætte det hele til energi. Fruktosen bliver omdannet til mættet fedt og kolesterol i stedet. Det giver forhøjede kolesterol- og triglyceridtal. Der er også en øget risiko for at få ikke-alkoholisk fedtlever blandt folk, der indtager store mængder fruktose kontinuerligt. Simpelthen fordi fedtproduktionen i leveren er alt for høj og leveren ikke en gang når at sende fedtet videre ud i blodbanen.
Beet sugar må være sukkerroe-sukker. Altså sukker fra de selvsamme sukkerroer som alt det hvide sukker vi spiser, kommer fra. Det er måske mindre raffineret. Ikke desto mindre, så giver det nogle blodsukkerbelastninger, der vil noget. Ligesåvel som rørsukker også kan give blodsukkeret et ordentligt spark opad. Det dur altså heller ikke så godt.

KH,

Umahro

Anonym sagde ...

Tusind tak for det fine (og hurtige) svar :-D. Det er rigtig vigtigt at vide som forbruger synes jeg. Man bliver hurtigt vildledt af alle de sukkerarter der findes når man læser varedeklarationerne.

Kh. Marianne

Vibstjert sagde ...

Kære Umahro, som altid tak for endnu et nyttigt indlæg, du behandler emnerne så spændende, at jeg bare vil høre og lære mere, det er super fedt.

Jeg har et sidste spørgsmål vedr. Viggo. Vi har nu taget det røvbelastende valg at lade Viggos mandler og polypper fjerne, de sidste par måneder har han slet ikke været penicillin eller streptokokfri og hans mandler nærmest blokerer hele hans hals. Jeg er rigtig ked af det og smaddernervøs både for konsekvenserne og hvordan det påvirker ham, men hans livsindhold det sidste år har været for ringe.

Jeg vi høre om det er noget jeg kan gøre for at optimere hans tilstand efter operationen, han må jo kun få flydende kost og is. Er i gang med at fryse ægte juice og smoothies til is, og havde tænkt at lave næringsrige supper en masse. Er der nogle gode tilskud, der hjælper ham hurtigt ovenpå igen og andet jeg kan gøre?
Vh Vibeke

Umahro fra Sundhedsrevolutionen™ sagde ...

Kære Vibeke,

Har I fået checket om der er andre bakterier end streptokokker på spil? Bakteriegruppen Actinomyces kan også forårsage problemer m. mandler og polypper. Der skal andet end penicillin til endeligt at få has på Actinomyces.
Mangel på mavesyre er også værd at overveje, for streptokokkerne må jo have et "bosted" i kroppen, siden infektionen blusser op igen efter endt antibiotikabehandling. Hvis der ikke produceres nok mavesyre, så kan man faktisk have vækst af streptokokker i mavesækken. Normalt kan de ikke overleve der, fordi de bliver slået ihjel af mavesyren. Er der ikke nok mavesyre, bliver mavesækken ikke syrlig nok til at forhindre streptokokker i at "kravle" fra svælget og ned i mavesækken. Og de kan også komme retur.
Et andet muligt "reservoir" er kæbe-, pande- og bihuler. En af mine kollegaer i USA har haft et par patienter, der havde kronisk overvækst af forskellige problemvoldende bakterier et eller flere af de tre steder. Det var først efter man lokalbehandlede med antibiotika, at hans patienter blev problemerne kvit.
Et middel der måske hurtigt kan hjælpe, er Traumeel. Det er et homøopatisk produkt, der er designet til at klare irritations- og betændelsestilstande. Har selv brugt det og anbefalet det i mange sammenhænge, hvor det virkede hurtigt. Bl.a. på boksere, hvor det kunne stoppe blødninger fra næse og flænger, når det blev påført mellem omgangene.
I har fjernet mælk og gluten ikke? Der kunne også være andre fødevarer på spil. For at finde dem, kan I prøve en eliminationsdiæt, f.eks. som beskrevet i bogen "Rask af mad" skrevet af Marianne Jäeger og Carmen Villefrance og udgivet på forlaget Hovedland i 2007.
Hurtigere heling efter indgrebet kan hjælpes på vej med A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin og zink.

KH,

Umahro

by Schwaner sagde ...

Hej Umahro

Super spændende at læse din blog. Vi bor i Italien og er i fuld gang med ny sund livsstil og netop hørfrø gør vi meget brug af, både hele frø, hørfrømel og olie - men selvom jeg godt kan finde hørfrøolie (den første jeg købte smagte dog lidt bittert!?) er kokosolie helt umulig at finde. Min lokale helsekost har istedet givet mig en solsikkeolie med ekstra højt indhold af "oleico" som skulle gøre at olien ikke ændre form ved høj varme. Er det noget der er noget om? I værste fald må jeg jo slæbe kokosolie med fra Danmark.
Han har også solgt mig en olie han selv blander hvor der er omega 3-6-9 i: Soia-olie 15%, Solsikkeolie 15%, Hørfrøolie 15%, Majsolie 15%, Græskarolie 10%, Cartamo olie (ved ikke hvad det er på dansk?) 10%.
Er det rigtigt at både omega 3-6 og 9 findes i en sådan olie? Lige nu giver jeg det til børnene og også til os selv, oveni hørfrøolien.
Jeg kan heller ikke finde proteinpulver, men lige pt. spiser vi bar protein ved siden af.
Jeg nyder din kogebog som sammen med Kernesund har givet os det sidste skub til at gå 100% bio, sukkerfri og mælkefri.
Men ingen steder kan ejg finde noget om hvorfor gluten er dårligt, altså så dårligt at det helt skal fjernes. Vi er blevet testet for intolerencer og ingen af os er intolerante overfor gluten (ikke engang min datter der en overgang var intolerant overfor hvede og spelt, men ikke gluten). Min mand stiller spørgsmålstegn ved at leve glutenfrit (han elsker brød) og jeg har ingen argumenter og kan intet finde på jeres hjemmeside. Har du mon et link hvor jeg kan læse mere? Indtil nu er al pasta, brød mm fuldkorn spelt, rug, men også bogvede og ris mm.
Til sidst må jeg nævne at vi hernede sydpå er målløse over den debat der raser i Danmark - den er gået fuldstændg henover hovedet på os indtil for nyligt og er endnu et bevis på mange danskeres selvhøjtidelige jantelovselskende væremåde. Vi var bare glade for endelig at finde nogle kogebøger der kunne give inspiration til den levevis vi langt henad vejen allerede fulgte, da vi har haft børn med mange intollerancer, ikke mindst mælk og sukker.
Så TAK for det gode arbejde, go get them!
Iben

Anonym sagde ...

Hej Umahro!
Hele mit liv har jeg døjet med humørsvingninger,depsrssioner, træthed og en mave der ofte var oppustet, forstoppet eller det modsatte og jeg havde meget tit ufattelige smærtefulde stikkende kramper i den.
Efter jeg i okt. 2007 begyndte at leve gluten,-sukker og delvist mælkefrit. Har jeg bare fået det så meget beder i min krop, både fysisk og psyksisk. i slutningen af 2008 blev jeg dog enig med mig selv om, at det nok var en idee at få tjekket om jeg evt kunne have cøliaki, da dette i forvejen er i familien. Så her pr. 1 januar 2009 begyndte jeg igen at spise gluten, efter kun en uge var min mave oppustet som en badebold og mit humør og min energi er også dalet drastisk... jeg har nu fået taget en blodprøve hos læges som siger at alt er i skønneste orden og at jeg bestemt ikke har cøliaki. Men jeg ved jo at jeg har det meget bedre uden gluten, min læge mener dog at det er en meget dårlig ide at undlade gluten i min kost da det have uheldge konsekvenser for mit helbrede i fremtiden... jeg tænker lægen mener at jeg igennem en glutenfrikost ikke får nok vitaminer om mineraler, kan han have ret? Jeg bliver helt itvivl selvom min krop fortæller mig det modsatte! Hvad er dit syn på dette?

Venlig hilsen
Ghita Christensen