Kosttilskud: Penge ud af vinduet, nødvendige, et godt tilvalg eller hvad?

Så kører debatten igen p.g.a. af hvad vi siger i Sundhedsrevolutionen m.h.t. kostråd, kosttilskud, er mælk godt eller dårligt o.s.v. Ting som mange andre også siger, skal jeg lige tilføje. EkstraBladet er virkelig på jagt efter Thorbjörg og 10 år yngre på 10 uger…eller rettere sagt, nogle af de eksperter EkstraBladet interviewer er ret negative.

En ting der bliver anfægtet igen og igen, er sikkerheden ved at give større mængder af næringsstoffer som kosttilskud. Studiet der konstant bliver refereret til, er det såkaldte Copenhagen Study af Bjelakovic, Gluud, Nikolova og Simonetti, der er udgivet som et Cochrane Review. Cochrane Reviews anses for værende det ypperste m.h.t. lægevidenskabelig "sandhed", da processen med at lave disse reviews er relativt uafhængig.

The Copenhagen Study er en meta-analyse. D.v.s. at man har kombineret data fra mange forskellige studier med forskellige kosttilskud (A-vitamin, E-vitamin, selen, betakaroten og C-vitamin):

• I forskellige doseringer (alt fra mængder langt under daglig tilførsel til ekstremt høje mængder)
  
• Med forskellige dosisfrekvens (alt fra en enkelt dosis til daglig dosering til dosering hver 2. dag)
  
• Over forskellige tidsintervaller (alt fra 28 dage til 12 år)
  
• I forskellige grupper af personer (raske såvel som syge…og hos de syge med eller uden anden behandling)
  

Der blev brugt mange forskellige analyser for at se, om der var øget dødelighed eller ej…i de få studier man valgte at inkludere i analysen! (Men mere om hvilke studier der blev inkluderet og hvilke der ikke blev taget med i sammenblandingen af data senere). Mange analysemodeller og -metoder viste ingen sammenhæng mellem anvendelsen af nogle af de nævnte kosttilskud og øget dødelighed. En enkelt analysemodel viste en mulig øget dødelighed ved brugen af E-vitamin, betakaroten og A-vitamin, når de blev analyseret hver for sig. Den øgede dødelighed man regnede sig frem til med denne analysemetode, var mellem 7 og 16% alt efter hvilket tilskud der var tale om.

Først et par kommentarer hertil. Det er tidligere forsøgt at fremlægge analysen (af data fra mange forskellige studier, nu "smedet sammen") for The American Medical Association. De ville ikke godtage analysen, når man brugte den statistiske model, der viste en mulig øget dødelighed. Den godtog man nemlig ikke som værende valid. Jeg gentager lige: Analysen lavet på den måde, hvor man regnede sig frem til en mulig øget dødelighed ved brugen af A-vitamin, E-vitamin og betakaroten, blev underkendt som værende brugbar og relevant af den amerikanske lægeforening. Det er nogle år siden analysen ikke blev anset som værende udført på ordentlig maner! So far, so good!

Lad os så se på hvilke studier der blev brugt til at lave analysen og hvilke der blev ekskluderet. Ud af lidt over 800 studier, endte man med kun at inkludere data fra 68 studier. Alle de andre studier blev udelukket af forskellige årsager, f.eks. at de ikke var udført godt nok, til at man kunne være helt sikker på data fra studierne. Det er selvfølgelig ganske glimrende.

Men en ting er iøjnefaldende: 405 studier blev ekskluderet fordi der ikke var rapporteret nogle dødsfald. Hallo! Man vil lave en analyse, hvor man vil se på om kosttilskud med A-vitamin, E-vitamin, betakaroten, selen og C-vitamin øger dødeligheden. En hel masse studier, hvor folk havde taget E-vitamin, A-vitamin, betakaroten, selen og C-vitamin blev udelukket, fordi der ikke var nogle dødsfald i studierne! Sjov form for statistik. Jeg kan også lave en statistik, der viser at peanuts ikke kan forårsage dødsfald p.g.a. allergiske reaktioner, hvis jeg kun inkluderer data på sammenhængen mellem peanutindtag og risikoen for at dø af anafylaktisk shock blandt folk der ikke er allergiske overfor peanuts men bananer i stedet!

Så de fleste af de statistiske modeller der blev brugt, kunne ikke påvise øget dødelighed. Kun en enkelt metode virkede, men den er langt fra alle tilfredse med. Ydermere, så udelukkede man alle studier, hvor der ingen dødsfald var. Firehundrede og fem studier alt i alt kontra de 68, der blev inkluderet.

Er der mere at komme efter…eller skal vi ikke bare være ærlige sige: Er der mere at anfægte? I de studier der er inkluderet i analysen, står der intet om hvad folk var døde af. Det er altså muligt, at folk har været med i et studie, hvor de indtag en enkelt stor dosis A-vitamin og døde f.eks. i en bilulykke senere hen. I og med de var med i gruppen, der fik et kosttilskud, bliver dødsfaldet regnet med. Nu ved jeg ikke hvordan det lige skulle hænge sammen, at en enkelt dosis af et bestemt næringsstof kan kædes sammen med dødsfald senere hen, hvor årsagen ikke er identificeret.

Sidst men ikke mindst: Analysen af de 68 studier man inkluderede antydede faktisk, at selen havde en gavnlig effekt!

Klik her for at nå direkte til en opsummering af reviewet på Cochrane databasen. Det er selvfølgelig kedeligt, at man ikke får adgang til reviewet i sin helhed, hvor man kan se på alle de problemer, der er med metodikken, problemet i at blande alle mulige doseringer og tidsintervaller sammen i både raske og syge patienter, problemerne med de statistiske analysemetoder der blev anvendt og problemer med at ekskludere studier, hvor ingen døde (med eller uden kosttilskud).

Klik her for at linke til en anden blog, der går i endnu flere detaljer med alle de matematiske gymnastikøvelser, der blev udført i det såkaldte Copenhagen Study.