Usaglige kommentarer og oplysninger om hørfrø

Man skal åbenbart ikke sige for meget "anderledes" herhjemme, før der er ballade. Efter at have sat fokus på hørfrø, kommer modreaktionen nu både fra Fødevarestyrelsen og Kræftens Bekæmpelse. Før jeg kommer med mere detaljerede kommentarer, må jeg dog lufte en overordnet betragtning: De fleste af de udsagn og statements, disse to institutioner er kommet med om hørfrø her på det sidste, er desværre ikke rigtig veldokumenterede rent videnskabeligt. Det er nu en gang "interessant", at os fra Sundhedsrevolutionen, Kernesund familie, Vitalraadet m.fl. får skudt i tæerne, at vi ikke er videnskabelige nok og at der ikke er dokumentation for vores udtalelser og anbefalinger. Personligt ville jeg være flov over at bruge det argument, hvis jeg havde kommet med nogle de udmeldinger om hørfrø, der er kommet fra de to ovennævnte institutioner.

Fødevarestyrelsen

De fraråder på det kraftigste, at indtage hørfrø (og solsikkekerner) i større mængder. Hvorfor? Det er p.g.a. faren for cadmium og cyanogene glykosider (en forklaring kommer om et øjeblik). Det er ganske korrekt, at der kan forekomme større mængder cadmium i ikke-økologiske hørfrø og solsikkekerner. Sådan forholder det sig bare ikke med de økologiske. Og gad vide om det kunne have noget at gøre med, at der bruges og tidligere er brugt cadmium-holdige ingredienser i dyrkningen af ikke-økologiske hørfrø og solsikkekerner…

Hvad anbefaler vi? Økologiske varer! Hvorfor? Bl.a. fordi der ellers kan opstå problemer med ikke-økologiske fødevarer, der pludselig bliver usunde p.g.a. restindholdet af skadelige stoffer, der er brugt under dyrkningen.

Så er der historien om de cyanogene glykosider. Cyanid er blåsyre, et hyppigt anvendt mordvåben i Sherlock Holmes og Miss Marple noveller og romaner. Det er ganske rigtigt, at der er nogle forbindelser i overfladen af hørfrø, hvori der også indgår cyanid, altså cyanogene glykosider. Derfor navnet cyanoforbindelser. Bliver folk så blåsyreforgiftede, hvis de spiser større mængder hørfrø? Nej er svaret! Der er bl.a. lavet flere interventionsforsøg i forb. m. kræft, hvor deltagerne har fået 40-50 gr malede hørfrø hver dag i ugevis. Ingen problemer der. Sjovt nok så det også ud til, at de store mængder hørfrø havde en gavnlig effekt på væksten af prostatakræft i det ene studie og på nogle af de markører, man måler i forb. m. brystkræft i det andet studie. De videnskabsetiske kommiteer der skulle tage stilling til begge de omtalte forsøg, tog også stilling til om det skulle være farligt med hørfrøene p.g.a. de cyanogene glykosider. Svaret var nej. De tog også stilling til om der skulle være problemer med at spise 40-50 gr hørfrø dagligt i en længere periode og evt. problemer med cadmium.

Hvor finder man forresten også cyanogene glykosider? I abrikoskerner. Hvad bruger man til billig marcipan? Ikke mandler men abrikoskerner. Hvis man skulle være saglig fra Fødevarestyrelsens side, burde man nok advare mod marcipan. Hvor finder man ellers cyanogene glykosider? I skallen på mandler. Har der nogensinde været advarsler om/mod at spise større mængder mandler med skal på? Nej! Og der er også cyanogene glykosider i afgrøder af rosenfamilien, bl.a. æbler, kirsebær, blommer, ferskner, abrikoser og hindbær. Der er noget, der ikke hænger sammen i udmeldinger og argumentation.

Næste blog: Er hørfrø farligt m.h.t. brystkræft og andre hormonelle kræftformer p.g.a. indholdet af lignaner, der bl.a. er fytoøstrogener? (Og svaret er nej!)