tirsdag den 9. september 2008

Mere om hørfrø, cadmium og cyanogene glykosider

Canada er det land i verden, hvor der produceres mest hørfrø. Jeg tænkte, at der nok burde være en person eller 3 i det land, der kunne udtale sig om hvorvidt der er problemer med hørfrø og cadmium samt cyanogene glycosider. Derfor har jeg haft grebet telefonen og ringet til både den Canadiske pendant til Fødevarestyrelsen og til The Canadian Flax Council, der er en industriorganisation for producenter af hørfrø.
Begge organisationer kunne meddele, at de ingen betænkeligheder havde m.h.t. hørfrø selv i store mængder hverken hvad angår cyanogene glycosider eller cadmium. Det er teoretiske problemer de har haft oppe at vende, men der er ikke noget at komme efter. Så må man jo selv vælge, hvem man vil lytte til…
Har også henvendt mig til Stephen Cunnane, der er en af verdens førende forskere i omega-3 fedtsyrer og til Lillian Yu Thompson, der har lavet en masse forskning i hørfrøs indvirkning på brystkræft og andre hormonelt betingede kræftformer, bl.a. studier hvor man har givet folk 40-50 gr. fintmalede hørfrø dagligt i længere perioder.
Skal nok opdatere med deres svar, lige så snart de er i hus pr. mail eller telefon.
Og nu vil jeg lave mig en smoothie med 2 hele spsk hørfrø, jeg kværner fint…

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Rigtig rigtig godt indlæg - der kommer på det for mig helt rigtige tidspunkt. Jeg læste forleden følgende indlæg: http://www.marksdailyapple.com/flax-prostate-cancer-risk/, og blev lidt i tvivl om hvorvidt jeg skulle drosle ned for mit hørfrø-indtag, da Mark Sisson er en mand jeg normalt stoler rigtig rigtig meget på. Jeg ser frem til at høre svarene fra de personer du har kontaktet, og nyd nu din smoothie :-)

Anonym sagde ...

Som det fremgår af oversigtskapitlet "safety of flax",skrevet af det canadisk Flax Counsil, eksisterer der kun en lille teoretisk mulighed for forgiftningsreaktioner ved indtagelse af store mængder hørfrø, og dette kun såfremt man er underernæret (og specifikt har mangel på jod og protein).

Desuden refereres der til forsøg, der viser at visse cyanogene glycosider faktisk kan hæmme nogle former for kræft i mus.

http://www.flaxcouncil.ca/english/pdf/FlxPrmr_4ed_Chpt8.pdf

Dog vil jeg komme med en enkelt reservation hertil, efter at have gennemlæst flere af de forsøg der har anvendt kværnet hørfrø i mængder som 25-50g pr. dag (3-6 spk). I disse forsøg fremgår det nemlig, at den anvendte mængde hørfrø er blevet konsummeret i form af f.eks. muffins eller brød. Det betyder at hørfrøene har været opvarmet. I følge The Flax Counsil så nedbrydes de cyanogene glycosider ved opvarmning som bagning/kogning.

Et udvalg af Studier:
1) Cunnane et al. (2008:27:1) Journal of the American College of Nutrition
2)Patade et al. (2008:17:3) Journal of Women's Helath
3)Thompson et al. (2005:11) Clinical Cancer research

Umahro fra Sundhedsrevolutionen™ sagde ...

Kære Morten,

Jeg har gravet lidt videre og ledt efter dokumenterede tilfælde af blåsyreforgiftning via fødevarer o.l. Det eneste jeg kan finde frem til, er to mulige tilfælde af blåsyreforgiftning i forb. m. indtagelsen af abrikoskerneekstrakt rigt på cyanogene glykosider i forb. m. cancer. To personer i en større gruppe der indtog flere gr. af et cyanogen glykosid-rigt ekstrakt dagligt over længere perioder, udviste milde tegn på blåsyreforgiftning og havde også øgede mængder blåsyre i blodet. Men det kan man jo på ingen måde føre tilbage til hørfrø.

KH,

Umahro

Anonym sagde ...

Hej umahro

Nej, der er ikke meget der tyder på, at det skulle være muligt at blive forgiftet ved indtagelse af hørfrø. I så fald, skal man (teoretisk set) indtage abnorme mængder, samtidighed med, at man får en helt ekstrem underlødig kost. (jf. flax seed counsil)

Det virker ærligtalt lidt besynderligt når fødevarstyrelsen fremlægger så store reservationen overfor hørfrø. Enhver med adgang til nettet kan jo selv søge under "Flaxseed" i www.pubmed.com (som er den mest anvendte internetbase for medicinsk forskning). Mange af de studier der findes her viser at indtagelse af hørfrø er forbundet med en eller anden grad af positiv effekt (eller evt. en neutral effekt, afgængig af hvad man undersøger). Det synes strakt mindre ligetil at finde forskning der viser faktiske negative effekter ved indtagelsen af hørfrø (hvis der findes sådanne studier, har jeg ihvertfald ikke fundet dem endnu)

Dog, mener jeg stadig at det er relevant at være opmærksom på, at i nogle hørfrøstudier er hørfrøen ikke blevet konsumeret råkværnet, men derimod i form af bagværk. Spørgsmålet er så om man uden videre kan generalisere resultater fremkommet på baggrund af indtagelse af "opvarmet" hørfrø til at omfatte brugen af råkværnet hørfrø.

Underalle omstændigheder glæder jeg mig til at hører hvad Stephen Cunnane og L.U.Thompson har at sige, når du får en tilbagemelding fra dem.


Bedste hilsner

Morten, Århus

Anonym sagde ...

Jeg undrer mig lidt over den her diskussion om hørfrø og cadmium.

Hvis der er så megen tvivl om, hvorvidt knuste hørfrø indeholder cadmium eller ej, hvorfor så ikke blot erstatte det med en spiseskefuld koldpresset hørfrøolie?

Koldpresset hørfrøolie indeholder kun meget begrænset eller ingen cadmium.

Ved godt at det harsker hurtigt, hvis det ikke opbevares mørkt og køligt.

Jeg plejer at købe de små flasker økologiske hørfrøolie og opbevare dem på køl.

Anonym sagde ...

Hej! Her er lidt mere til cadmium debatten - forhåbentlig giver den lidt bedre forståelse af problematikken..
Denne (og andre) referencer beskriver at mangel på Zink, Jern, Selen og vitamin C forårsager at cadmium har lettere ved at gøre skade på celleniveau.
Cadmium efterligner disse mineralers "form" - derfor vil et godt stabilt niveau af disse mineraler i kroppen gøre at cadmium gør mindre skade. Arktiske dyr har naturlig meget meget høje Cd niveauer i nyrene, men også meget højt naturligt Se indhold i kosten, og de viser ikke tegn på sundhedsrisiko.

Fra Thompson and Bannigan 2008:
"The WHO “safe” level for human ingestion of Cd has been estimated
at 500 myg/week - ..the most significant human route of Cd intake is cigarette smoking,
with estimates of 0.2–1.0 myg Cd assimilated with each
cigarette smoked...- ..it is certainly prudent to recommend cessation
of smoking in pregnancy and in the pre-conception period, and supplementation
with micronutrients such as Zn, Fe, Se and vitamin C
should be considered in ex-smokers having difficulty conceiving."

mvh Maja