søndag den 21. september 2008

Gennemsnitsmedicin vs. individuelt tilpasset behandling

En af årsagerne til uenigheden mellem "det officielle sundheds-Danmark" og alle os andre, er hvor fokus ligger. Er det gennemsnittet (og derved også laveste fællesnævner) der fokuseres på eller skal der ses nærmere på individdet?
Lad os tage et par af de omdiskuterede emner, for at illustrere hvordan forskellen i tilgang leder til uenigheder. Første eksempel: Gluten. Fakta er, at 1-5% af befolkningen i alle vestlige samfund lider af cøliaki i en eller anden grad. Har du cøliaki, så forårsager gluten masser af forskellige helbredsproblemer. Ikke blot uro og betændelse i mavetarmsystemet. Øget risiko for tyndtarmskræft, osteoporose, nerveskader, demens, depression, adfærds/udviklings/indlæringsforstyrrelser som autisme og ADHD, ledegigt og stofskifteforstyrrelser er også effekter af glutenindtag i cøliakiere. Men skal man nu sige til befolkningen som helhed, at de skal holde sig væk fra gluten, når 1-5% faktisk har cøliaki og der er alle disse problemer for cøliakiere? Hvis man ser meget overordnet på det, så er gluten ikke noget stort problem for samfundet som helhed. Det er jo ikke alle med depression, ledegigt, demens o.s.v. der har cøliaki.
Men på det individuelle plan, så er det jo en helt anden historie. For hvis man er en af de 1 til 5 ud af 100, der faktisk har cøliaki, virker gluten som en slags ren gift, der underminerer ens helbred. Skal der ikke tages højde for det? Er det ikke viden folk bør have? Især taget i betragtning at man herhjemme slet ikke får diagnosticeret alle med cøliaki. Så ja, der er mange folk hvis man ser på selve antallet, der døjer med fordøjelsesproblemer og det der er meget værre, hvor skurken er gluten.
Når nu man ikke får diagnosticeret alle dem med cøliaki (samt dem der reagerer på gluten dog uden at have klinisk cøliaki) i det etablerede sundhedsvæsen, er det vel kun godt, at nogle råber vagt i gevær, så der er mulighed for selv at overveje, om gluten skulle være medvirkende i ens helbredsproblemer. Der er i hvert fald en gruppe af mennesker, der har helbredsproblemer p.g.a. gluten og de fortjener muligheden for at gøre noget. Det er ikke uvidenskabeligt, selvom det er langt fra alle, der ikke tåler gluten.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Godaften, så må man da stille sig selv det spørgsmål: Hvem henvender Jeres bøger sig så til?

De er så vidt jeg kan læse mig til, skrevet til hele familien Danmark, men nu kunne det opfattes som at I kun henvender Jer til 1-5%. Er det korrekt? Eller hvordan skal dit indlæg ellers opfattes?

Det der er Sundhedsrevolutionens største problem, er troværdigheden og den manglende dokumentation for påstandende.

Pressen

Anonym sagde ...

Hej Umahro og alle andre.

Jeg har netop hørt din debat med Kim Flesichner Michaelsne på P1. En af de ting, som blev en smule mudret var hvorvidt gluten skal introduceres tidligt eller ej.

Til dem der er interesseret kan de her læse en artikel i ugeskrift fra læger fra 2004 skrevet af bla. overlæge Bent Brock Jacobsen fra Pædiatrisk afl. v. Odense Universitetshospital, som omhandler spædbørnsernæringens betydning for udvikling af type 1 diabetes.

Artiklen nævner, at der i Sverige, i tagt med stigende gluten introduktion til spædbørn har fundet en epidemi af cøliaki sted hos børn under 2 år.

Til trods for at deres konklusion er, at det er for tidligt at give egentlige rekommandationer, så taler artiklen for sig selv:

Amning så længe man kan, da meget tyder på at brystmælk har en beskyttende immunologisk effekt, samt at man bør passe på med at introducere store mængder allergene fødevarer for tidligt (som f.eks. gluten)

http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2004/26/pdf/VP44334.pdf

mvh

morten

Unknown sagde ...

Kære Umahro,
jeg vil gerne vide noget mere om et produkt kendt under navnet Yam Onagre. Den anbefales bland andet til regulering af premenstruale gener.Indeholder roden af vilde Yams eller Yams (Dioscorea villosa) rigt på plante-hormon diosgenin(32mg), en forløber for naturlige progesteron, samt omega 6 fedtsyre(780mg) og omega 3 fedtsyre(107mg) beskyttet af det naturlige vitamin E(15 mg). Jeg har angivet indholdet per tabl. hvilken man skal tage to om dagen gennem den anden halvdel af menstruationscyklus.Ved du noget mere om præparatet, eventuelle bivirkninger... Skal man give den et forsøg? Dækker indholdet af omega 6&3 den daglige behov, så man ikke skal tilføje ekstra af disse i sine shakes for eks.?
Ved man hvad den reele helbredsrisiko er generalt ved intagelse både planteøstrogener og planteprogesteroner idet man hører ganske forskellige anbefalinger forskellige steder fra?!

På forhånd mange tak

Med venlige hilsner
Maja

Umahro fra Sundhedsrevolutionen™ sagde ...

Kære pressen,

Det ville nu være rart at vide hvem det egentlig er, der taler her.
Først et faktum. Sundhedsrevolutionen og Kernesund familie er ikke den samme ting, så hvorfor du blander bøgerne fra mig og Thorbjörg (hvor det forresten ikke er alle opskrifter der er gluten- og mælkefrie) ind i det her, det overrasker mig. Så hvem henvender mine kogebøger sig til? Alle der ønsker at spise mad, der smager himmelsk og samtidig er hamrende sundt og relativt nemt og hurtigt at lave.

Videre til Kernesund familie. Hvad er det grundlæggende at fange/lære/være opmærksom på fra Kernesund familie? Det er at er en familie, der gik og småskrantede for Morten og Ninkas vedkommende og deres søn Bertram var rigtig dårlig. De valgte at tage et nærmere kig på deres kost og levevis. Fandt ud af, at nogle af de "generelt" sunde ting de spiste, faktisk overhovedet ikke var sunde og gavnlige for dem, så de fik det meget bedre allesammen, ved at udelade disse ting fra deres kost. Mælk og gluten samt raffineret sukker var det primære.
Næste trin? En bog der viser, at det er hvad de fik ud af at forholde sig kritisk til vores kost og levevis. Hvad kan andre bruge den bog til? De kan få inspiration til selv at forholde sig til deres kost og levevis meget mere kritisk end tidligere. Kernesund familie siger, det var hvad der virkede for os. Vil du/I prøve det (eller nogle af de ting vi gjorde) og se hvad der sker over 3 måneder? Har du eller dine børn nogle af de samme helbredsproblemer som vi (altså Kernesund familie) har døjet med? Det kunne være, at du fik gavn af at udelade mælk og gluten fra kosten.
Hvor mange familier og personer ville have gavn af virkelig at tage deres kost og motionsvaner op til et gevaldigt eftersyn? Nok mere end 50% af familien Danmark.
Og hvis du havde læst bøgerne, ville du måske have set, der står det ikke er alle, der skal være uden mælk og gluten…

Lad os se på gluten sådan helt specifikt. En kort detour: Jeg håber det fremgår ganske klart, at Kernesund familie bøgerne ikke bare handler om at verden bliver fantastisk, hvis kosten er uden mælk eller gluten (men det gør til gengæld en forskel i de tilfælde hvor folk reagerer på mælk og gluten…og der er mange flere folk med sådanne reaktioner, end man er klar over i det offentlige sundhedsvæsen). Men tilbage til gluten. 1-5% af befolkningen har klinisk cøliaki, så de skal overhovedet ikke have gluten. Hvor mange af disse personer bliver "fanget" og udredt indenfor det officielle sundhedsvæsen? Meget, meget få. Så der er ganske mange mennesker, der går rundt med udiagnosticeret cøliaki og har det dårligt som resultat deraf. Og cøliaki er mere alvorligt end "bare" fordøjelsesproblemer. Er der noget galt i, at de bliver oplyst om, at gluten (eller mejeriprodukter) kunne være årsagen til deres skranten og dårligdom? Det sparer både penge, tabt arbejdsfortjeneste og dårlig livskvalitet, når folk finder ud af sådanne ting.

Apropros troværdighed. Manglende troværdighed i Sundhedsrevolutionen fordi hvad? Og troværdighed når man ikke tør stå frem ved navn, selvom man blander sig i debatten. Såfrem du ønsker at poste flere kommentarer her, så skriv hvem du er, ellers vil dine posteringer ikke blive udgivet.

KH,

Umahro…vist nok

Anonym sagde ...

Hejsa,

Jeg er helt enig her. Hvis man har en velfunderet og saglig kritik, så må man stå frem ved navn og præsenterer den, og indgå i debat på lødig vis. Jeg er ikke i tvivl om, at Sundhedsrevolutionen altid vil tage en lødig og sagligt begrundet kritik alvorligt, og forsøge at imødegå denne på faglig forsvarlig vis.

At sige at Sundhedsrevolutionens største problem er manglende dokumentation er desværre en udtalelse som er ret så intet-sigende. Havde den anonyme/"Pressen" i stedet præsenteret konkrete eksempler, og fremlag en saglig begrundelse for hvorfor vedkommende mener, at der ikke er dokumentation for et givent standpunkt, så var det en helt anden sag.

Det forholder sig ofte sådan, at folk der er meget sort-hvide i deres kritik slet ikke har sat sig grundigt nok ind i en sag, men derimod skyder efter skygger (dvs. deres egne forestillinger og ideer om en sag, samt hvad de har hørt/læst/set andre sige osv.)

Dertil kommer at specielt medierne, men også nogle "eksperter" har en tendens til at blande det hele sammen i en stor pærevælling, hvorved de egentlige pointer, nuancer, og forskelle går helt tabt.

Lad os i stedet få en ordentlig, saglig og begavet debat. Det er til enhver tid i orden at være uenig i et perspektiv, men hvis man ikke kan begrunde sin uenighed (eller kommer med usaglige eller fordrejede argumenter), så burde man nok enten inddrømme at man ikke ved nok om den sag, eller sætte sig ned og gå i gang med at undersøge sagens detaljer.

Mvh morten, århus

Anonym sagde ...

Hei Umahro! Jeg prøver igjen: Hva mener du om soya? Jeg har hørt mye forskjellig og vet ikke hva jeg skal tro.

Anonym sagde ...

Det er simpelthen langt ude, mine kommentarer i debatten udelukkes af Umahro. Men denne blog er jo ikke mere end hvad den er, så jeg må bare fortælle hvad jeg ved til andre medier og kanaler.

God weekend Umahro!

Annemette W.